Ved at rode forskellige hudfarver, kulturer, religioner og menneskesyn sammen i én stor pærevælling, tilsætte lidt magi og derefter samle det hele på en anden måde, end vi er vant til, kan Cecilie Eken åbne børns øjne for, at alt kan være anderledes, at man kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende.
Det kommer til at fremstå klokkeklart, at ingen kan være sig selv nok, at ingen evner er bedre end andre, men at man ved at samarbejde kan komplettere hinanden og overkomme alle hindringer. Både Sif og Aramiel er egoister, men det er tydeligt for læseren, at det er helt forket, at de ingen vegne når ved det.
Cecilie Eken sætter også samfundets værdier til debat. Völarerne kaldes ”udannede og grove”, blandt andet fordi de ikke kan læse, men deres levevis er præget af frihed og lighed for alle. Deres materielle rigdom er stor.
Hos Aramiels oasefolk går selv de fattigste børn i skole i Guds hus, men her er kvinder ikke ligeværdige. Kønsrollerne er strengt fastlagt. En belæst og vidende kvinde, der kan læse mange sprog, er utænkeligt, og kvinder har da heller ikke adgang til biblioteket!
I begge samfund sættes æresbegrebet højt.
Mødet mellem kulturerne giver stof til eftertanke. Aramiel erfarer, at man kan leve på en anden måde og alligevel leve godt og lykkeligt. Han lærer nye færdigheder, og han lærer at integrere sig. Selv hans religiøse tro bliver sat på prøve.
Cecilie Eken er i det hele taget ikke bange for at flette tabubelagte emner ind i sine historier. Hendes bøger er således ikke blot god underholdning – de er også velegnede som udgangspunkt for drøftelser om eksistentielle spørgsmål.
Både ”Den Sorte Safir” og ”Mørkebarnet” er udkommet på Forlaget Sesam, der i anledning af prisen har fremstillet en smuk plakat. Det vil vi gerne have lov til at sige tak for.
Plakaten vil blive lagt frem på årsmødet i morgen, så man kan få en med hjem. Senere vil den blive sendt ud til kommunerne.
Da Cecilie Eken ville have fået prisen for ”Mørkebarnet”, hvis det ikke havde været for ”Den Sorte Safir”, er den også kommet med på plakaten. Det samme er 3. bind i Safir-serien, som hedder ”Neibars Oase”.
Den udkommer først efter ferien, men forlaget har ladet mig kigge med i manuskriptet. ”Neibars Oase” er et vendepunkt i forhold til de to foregående bind, men bestemt ikke mindre spændende – tvært imod. Her antager begivenhederne helt ”Indiana Jones”ske dimensioner.
Der tilsættes nye elementer og dimensioner - symbolikken forstærkes. Samtidig tager historien en uventet drejning, som tilfører endnu mere spænding og dybde, men jeg vil ikke sige mere - I må vente, til bogen udkommer.
”Neibars Oase” slutter som de øvrige bind meget dramatisk om end på en ganske anden måde... Når den er læst, vil det blive svært for de mange ivrige læsere at skulle vente på, at 4. bind kommer på gaden!
Men netop dét gør, at børnene bliver holdt til bogen, til læsningen. De 6 bind er med deres fortløbende handling i realiteten én enkelt bog delt op i afsnit, og ved at dele bogen op med afslutning netop der, hvor det er allermest spændende, har Cecilie Eken foretaget et kunstgreb, som gør, at man er nødt til at læse næste bind, nødt til at læse mere.
Det er en raffineret måde at få svagere læsere til at fortsætte med at læse – til at læse meget. For mange børn kan det være en uoverskuelig opgave at komme igennem en bog på ca. 450 sider, som ”Den Sorte Safir” sikkert vil ende med at blive på, men delt op i små portioner, går det fint.
Som det fremgår, gennemsyrer seriøsitet og målrettethed Cecilie Ekens forfatterskab. Hun debuterede som 23-årig, men skrev sin første roman, da hun var 15. På hendes hjemmeside kan man læse, at hun altid har villet være forfatter, og det er da heldigt for alle vores børn, at hun også blev det!
Cecilie Ekens forfatterskab favner vidt. Ud over det her nævnte har hun skrevet andre billedbøger, romaner, teaterstykker og en bog til undervisningsbrug.
Hun kommer gerne ud på skolerne, hvor hun blandt andet fortæller om sit forfatterskab, om hvordan man finder på, og om hvordan processen er. Der ud over afholder hun skriveværksteder for børn og meget andet.
På baggrund af alt det, der er at sige om Cecilie Eken, kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at hun er en meget værdig modtager af Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2008.
Cecilie: nu er tiden kommet til, at du skal modtage din pris.
Foruden blomsterne og æren skal du selvfølgelig også have det pengebeløb, som følger med prisen. Det drejer sig om 20.000 kr., som er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond.
Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for. Uden dem ville det ikke være muligt at uddele denne pris, som gerne skulle medvirke til at endnu flere børn og unge får nogle uforglemmelige læseoplevelser.
