Årets Pædagogiske Læringscenter 2015

Årets tema for nominering var Implementering af Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre.

Vinderen af titlen Årets Pædagogiske Læringscenter 2015 blev Skovvangskolen i Favrskov Kommune.

Prisen blev overrakt på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde den 8. maj 2015 i København.

Førstepræmien fra Klakx gik til Skovvangskolen i Favrskov Kommune.

Den ene andenpræmie fra Clio Online gik til Rosenlundskolen i Ballerup Kommune.

Den anden andenpræmie fra forlaget Meloni gik til Bagsværd Skole i Gladsaxe Kommune.

Ud over æren vandt Skovvangskolen et Klassesæt af Klakx, der er et seriøst undervisningsmateriale, som ved hjælp af byggebrikker gør læring til leg. Klik her for at læse en artikel om Klakx og præmien. For prisuddelingen stod Vice President Martin Brøchner-Mortensen fra hovedsponsor Systematic Library & Learning. Læs også en artikel om prisens hovedsponsor her.

Som fysisk symbol på prisen modtog Skovvangskolen et unikt kunstværk skabt specielt til lejligheden over teaet spor.

I finalen var ud over Skovvangskolen Rosenlundskolen i Ballerup Kommune og Bagsværd Skole i Gladsaxe Kommune, som hver modtog en flot andenpræmie fra henholdsvis Clio Online og fra forlaget Meloni.

Læs også artikler om de to andenpræmier fra Clio Online, som var 1 års gratis abonnement på portalen Idrætsfaget..dk med tilhørende besøg af portalens redaktør og et klassesæt af discs og fra forlaget Meloni, som var et komplet historiesystem bestående af 7 klassesæt af Indblik og udsyn med tilhørende lærervejledninger og et års gratis abonnement på forlagets Digitale Historiebog.

Der var også præmier til to skoler, der efter en semifinalerunde endte på en delt 4. plads. Præmierne var henholdsvis et 3D Europa-kort og et 3D Verdens-kort fra Brain-Power.dk.

To stolte prisvindere med deres flotte præmier.

Europakortet gik til Syvstjerneskolen i Furesø Kommune.

Verdenskortet gik til Nakskov Byskole i Lolland Kommune.