Årets Pædagogiske Læringscenter 2016

Temaet for nominering var Det pædagogiske læringscenter som kulturformidler.

Med folkeskolereformen og intentionerne om en skole, der skal åbne sig mere mod det omgivende samfund, er der lagt op til, at PLC kan være mere aktivt udfarende, når det gælder om at bringe verden ind i skolen og skolen ud i verden.

Når det drejer sig om at bringe skolen og det omgivende samfund i tættere kontakt med hinanden må der nødvendigvis være tale om kulturformidling i bred forstand, for hvad er kultur egentlig for en størrelse?

Kultur kan være litteratur - på papir såvel som skærm – det kan være kunst og musik, dans og drama, mødet med lokalbefolkningen, erhvervslivet og forskellige former for foreninger. De sociale medier er også kultur, ligesom selve det at ”blive dannet”, med alt hvad dette indebærer, er kultur.

Der var mange gode bud på årets tema, og hele seks skoler blev udvalgt til en semifinale. De tre finalister blev afsløret på årsmødet i Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre den 29. april i Den Gamle By i Aarhus, hvor vinderen blev kåret.

Som det har været tilfældet de foregående år, var der også i 2016 flotte præmier til de tre skoler, som var heldige at komme gennem nåleøjet. Også til de tre skolen, som måtte "nøjes" med at komme i semifinalen, var der flotte præmier. Læs en artikel med præsentation af førstepræmien fra Lammhults Biblioteksdesign her og her. Den ene andenpræmie var et klassesæt bøger og forfatterpris fra Carlsens forlag - læs mere om præmien her og her - og den anden andenpræmie var en valgfri portal fra det digitale forlag Clio Online - læs mere om denne præmie her. De tre præmier har også været præsenteret i Børn & Bøger nr. 1 og 2. Til de tre skoler, som havnede lige uden for finalen var præmien et 3D veredenskort fra BrainPower.dk. Læs også en artikel om prisens hovedsponsor Systematic Library & Learning her og her.

Årets Pædagogiske Læringscenter præsenteres i samarbejde med hovedsponsor Systematic Library & Learning.

Vinderen af titlen Årets Pædagogiske Læringscenter 2016 blev Arden Skole i Mariagerfjord Kommune. Skolen vandt desuden et udvalg af displays og møbler fra Lammhults Biblioteksdesign og et unikt kunstværk skabt til lejligheden. Prisen blev overrakt af Vice President Martin Brøchner-Mortensen (tv.) fra prisens hovedsponsor Systematic Library & Learning.

Den anden finalist og andenpræmievinder blev Samsø Skole, der vandt et klassesæt af første bind i serien Ravnens Hvisken af debutanten Malene Sølvsten og tilhørende besøg af forfatteren. Præmien blev overrakt af forlagschef Ole Sønnichsen, Carlsens Forlag.

Den tredje finalist og andenpræmievinder blev Billundskolen, der vandt et års abonnement på en valgfri portal blandt Clio Onlines helt nye læringsportaler til de praktisk-musiske fag. Med til præmien hører en workshop med redaktøren af den valgte portal.

I semifinalen kom også Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, der vandt et 3D verdenskort fra BrainPower.dk.

I semifinalen kom også Vibeskolen i Ullerslev Skole, Nyborg Kommune, der vandet et 3D verdenskort fra BrainPower.dk.

I semifinalen kom også Heibergskolen i Københavns Kommune. Verdenskortet blev modtaget af medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Gorm Anker Gunnarsen.