Børn & Bøgers anmelder og journalist Eiler Jensen har fordybet sig i de to første bind af Malene Sølvstens trilogi Ravnens hvisken, som han anmelder:
Vi befinder os i Jylland, nærmere bestemt i Ravnssted. Anne er 17 år og skal starte i gymnasiet. Anne lever alene. Hun ved ikke rigtig, hvad det er med hendes forældre, kun at hun blev forladt af dem, da hun var ganske lille. Nu bor hun alene i en lille lejlighed sammen med hunden Monster, som virkelig er monstrøs og god til at passe på hende.
Anne er under myndighedernes tilsyn. En socialrådgiver tilser hende jævnligt, så Anne prøver at leve så roligt og normalt som muligt. Nemt har hun det imidlertid ikke, for hun har et iltert sind og vanskeligt ved at finde venner. På gymnasiet møder hun imidlertid og mod forventning pigen Luna og drengen Mathias, som bliver hendes venner.
Udover at skulle finde sig til rette med det daglige liv i den jyske flække og på gymnasiet, har Anne også noget andet, der plager hende, nemlig en drøm. Den samme drøm, der dukker op hos hende igen og igen.
En rødhåret pige går ud i en skov. Hun bliver forfulgt af en mand og dér slået ihjel. Da hun er død, skærer morderen et runetegn på hendes ryg.
Nu viser det sig så, at det ikke kun er i sine drømme, Anne oplever en rødhåret pige bliver slået ihjel. I Ravnssted og omegn hører vi om, hvorledes rødhårede piger findes myrdet og med et runetegn skåret ind i ryggen.
Hvorfor er det kun rødhårede piger? Kunne det tænkes, at man leder efter en ganske bestemt pige, men at morderen indtil nu har myrdet de forkerte?
Første bind er et langt stykke hen ad vejen således en art krimi (og så alligevel ikke) - med Anne som omdrejningspunkt. Hvem er det, der efterstræber denne bestemte pige for at slå hende ihjel. Og kunne denne pige monstro være Anne?
Samtidig med at denne dramatiske fortælling udspiller sig, sker der en masse rundt om samme Anne. Vi befinder os nemlig ikke bare i et realistisk samfund a la i dag. På side 466 i bog 1 står der f.eks. følgende:
I asatroen, som du selv er erklæret følger af, er skæbnen ikke noget, man sådan kommer udenom. Jeg tror, at vi kan blive ved med at rydde potentielle mordere af vejen, og alligevel vil facit være det samme.
Denne skæbneopfattelse er helt anderledes end den, vi har i dag, så vi befinder os med andre ord også i den verden af i går, nemlig den der hører til den nordiske mytologi - eller en oldnordisk parallelverden, som Anne kalder den i bog 2.
Det betyder så måske, at det gentagne mord ikke bare har noget med Anne at gøre, men i lige så høj grad med at gøre, hvad der sker i myteverdenen? Og hvad er det så, der er på færde her?
Anne viser sig nemlig at være et barn fra Hrafnheim, og efterhånden går det op for læseren, at de mennesker, som Anne omgiver sig med, ikke alle bare lever i vores verden, men er fra Hrafnheim og dermed aser.
Vi møder Vargas, vi møder Elias, vi møder Od - men også Luna og hendes forældre, Ben og Rebecca, Mathias og mange andre er fra denne parallelverden. For slet ikke at tale om den morder, der efterstræber Anne.
Det bliver efterhånden også klart, at Annes far og mor bor i Hrafnheim, hvor de har forskellige opgaver, som skal løses, hvis man skal forhindre verdens undergang, Ragnarok. Den er det nemlig, der er i spil, og i kampen mod den har også Annes tvillingesøster, Serén, en central rolle.
Det ændrer dog ikke ved, at hovedsporet i bog 1 er forsøget på at dræbe Anne. Drabet af hende er et afgørende moment i forbindelse med om Ragnarok skal indtræffe eller ej.
Det åbnes der mere op for i bog 2.
I dette bind foregår langt størsteparten af handlingen i Hrafnheim. Anne er, som det bliver mere og mere klart, indblandet i den kamp, som skal fremmane Fimbulvinteren, der som bekendt er den vinter, der indvarsler Ragnarok. Og den der sætter alt dette i scene, og synes at kunne få held med det, er den grusomme Ragnara.
Hvis hun kan have held til at opnå status af udødelighed (man må selv læse hvordan) vil hun kunne overtage magten i Hrafnheim. Den magt, der tilhører de asaguder, vi kender så godt: Odin og Tor og Freja, og hvad de nu hedder alle sammen.
Og for at kunne beholde magten i Hrafnheim må kampen tages op mod Ragnara og hendes søn og deres forkæmpere, en kamp som ikke kan kæmpes og lykkes uden Anne, hendes mor og tvillingesøster, Seren.
Lige inden Anne drager til Hrafnheim, siger Luna således til hende:
Min far mener, at du og din søster er altafgørende for os. Vi har brug for jer.
Hvem er vi? Jeg havde problemer med at tale rent.
Guderne.
Alle Guderne?
I er altafgørende. For nogle er I redningen. For andre undergangen.
Ragnarok skal for alt i verden forhindres ved at nedkæmpe Ragnara og dermed forhindre hende i at blive den nye despotiske Gud.
Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt. Hvordan får man forenet alle de mindre oprørsgrupper i Hrafnheim, så de samlet kan gå mod Ragnara og sikre asagudernes fortsatte dominans til glæde for alle.
Dette er hovedsporet i denne stadig forrygende roman.
Da bog 1 udkom i efteråret 2016 blev de fleste læsere blæst omkuld og var fulde af beundring, både fordi plottet blev håndteret så suverænt, og fordi sproget var så flot.
Det er klart, at en to’er er vanskelig at bringe til samme niveau, som det første bind gjorde. I bind 1 var der mange tråde og spor, der skulle lægges ud og forfølges, og her i bind 2 skal fortællingen så yderligere bredes ud for at bevare interessen og forklare flere lag i plottet.
Vi skal dybere ned og have et grundlag at stå på, således at romanen kan finde sin forløsning i og med det tredje og sidste bind. Derfor virker den måske knapt så intens som bind 1 gjorde. Men det er fortsat en imponerende præstation, vi er vidne til, vi mange læsere, der bare glæder os til bog tre udkommer i 2018.
Malene Sølvsten: Ravnens hvisken. Bog 1 og Ravnens hvisken. Bog 2. Carlsen, hhv. 707 sider, 199,95 kr. og 622 sider, 249,95 kr.
Læs flere anmeldelser i Børn & Bøger.
