Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen har opsøgt Aslak Gottlieb, som er en af frontløberne, for at høre mere om det 25 år gamle projekt Avisen i Undervisningen.
Det er indiskutabelt et af landets absolut stærkeste undervisningsprojekter, vi her ”besøger”; det gennem årtier udviklede projekt Avisen i Undervisningen, som nu har lanceret temaet for 2018 - Drømme.
Avisen i Undervisningen er i virkeligheden en landsdækkende konkurrence for 6.-10. klassetrin, hvor der skal produceres en avis eller webavis. Præmierne er flotte - 10.000,- kr. er hovedpræmien, og derudover er der en række lokale præmier samt fire ugers gratis avisabonnement til de deltagende klasser.
Endvidere er der en ”gavebod” i form af understøttende værktøjer at hente på projektets hjemmeside.
Børn & Bøgers udsendte sidder derfor nu i sommervarmen med en veloplagt Aslak Gottlieb, som har været med og i front de seneste 13 år. Stor erfaring og viden er tydelig i samtalen.
Vi sidder i Aslak Gottliebs udekontor og skal prøve at kortlægge historikken og succesen, specielt nu og her, hvor noget nyt er på vej. Det vender vi tilbage til.
Aslak Gottlieb oplyser, at dagbladene i mange år har haft en fælles skoletjeneste, men ellers er historikken kort, siger han og fortæller, at det var Danmarks Skolebibliotekarforening og Danske Dagbladenes Forening, der i sin tid i fællesskab udviklede et stærkt koncept, som i hovedtræk stadig holder.
Det er faktisk imponerende. Fra starten hed det Skriv til avisen, i dag hedder det Nyhedsugen, da det er langt mere end den klassiske avis i dag.
- I sin tid blev der opbygget et netværk af skolebibliotekarer, som kunne se muligheder i at bruge de journalistiske værktøjer i danskundervisningen, men også som en tværfaglig aktivitet, siger han.
- På den måde er det gennem 25 år lykkedes at skabe et værdifuldt samarbejde mellem journalister, skolebibliotekarer og lærere, hvor der har udviklet sig en stærk metodik, der grundlæggende handler om at sætte eleverne i den producerende rolle.
- En dagsorden, der dominerer skoleverdenen i disse år, er 21st Century Skills og eleverne som kreative producenter, og de pædagogiske frø har man med Avisen i Undervisningen sået for ganske længe siden. På det punkt har man længe været i gang, siger Aslak Gottlieb.
- Det er også værd at nævne, at det i sidste ende handler om projektets autenticitet: Det er dommerkomiteer med journalister og redaktører fra dagblade rundt om i landet, som vurderer elevernes aviser.
- Den autenticitet og vurdering fremhæver lærerne igen og igen som en meget vigtig og central faktor. Det er ikke blot for lærerens skyld - der er et autentisk publikum derude, siger Aslak Gottlieb.
- Deltagergruppen er spredt ud over landet, og på projektets hjemmeside kan man se de stigende tal, siger Aslak Gottlieb om udviklingen og nævner, at i 2017 var hele 912 klasser tilmeldt, og deraf gennemførte 690.
• Nyheder har det svært, også internationalt, så hvordan vil du definere og forklare Avisen i Undervisningen for udlændinge?
- Jeg vil fortælle, at det er som News in Education, som er et internationalt kendt fænomen. Jeg deltager to gange om året i et stort internationalt netværk, hvor man arbejder med begrebet News Literacy; det at forholde sig kritisk til journalistikken.
- Her slår man fast, at avisen stadig er en vigtig kilde for journalistiske nyheder. I en række lande knytter det ofte an til læselystkampagner, mens vi i Danmark længe har tænkt multimodalt og fokuseret på avisen som medie og mediernes rolle, siger Aslak Gottlieb.
- Målet for projektet har sådan set ikke ændret sig særlig meget, siger Aslak Gottlieb, som fortæller om en international konference, hvor en hollandsk deltager sagde: Fake news er en gave for alle lærere.
- Hans pointe var, at nu behøvede han ikke at forklare, hvorfor det var vigtigt at arbejde med området. Vores mål er at uddanne eleverne til kritiske mediebruger - det er det samme, som det altid har været, uanset mediet.
- At den digitale udgave så har betydet et stort arbejde for lærerne, er der ingen tvivl om. Det kræver nye didaktikker og et stort udviklingsarbejde med stærkt fagligt samarbejde mellem plc’erne, dansklærerne, it- og medievejledere osv.
Aslak Gottlieb understreger, at Nyhedsugen har det iboende element, at tværfagligheden er en nødvendighed, selvom det som regel er dansklæreren, der står i spidsen for projektet, for der er mange kompetencer i spil, når man ønsker at styrke den kritiske mediebruger.
- Det man ser, og som mange både undervisere og elever oplever, er, at der bliver arbejdet med begejstring.
- Eleverne gribes af en i sjælden grad intensitet i opgaven, en flow-lignende situation er ofte resultatet. Tiden står bogstavelig talt stille. Man integrerer virkeligheden i undervisningen.
- Hvert år får vi meldinger om, at lærere må smide eleverne hjem, for nu skal de låse skolen af, optagetheden er fuldstændig overvældende.
- Eleverne giver også begejstrede meldinger om opgaverne ude i samfundet, at de får mulighed for at tale med rigtige, levende mennesker. Det er et rendyrket Åben Skole-projekt.
- Selv hvis man producerer en papiravis, er alle de digitale redskaber og 21st Centrury Skills i den grad i spil. Arbejdet med billeder, tekst, samspillet mellem billede og tekst betyder alt sammen, at man sætter sig selv i spil, skaber en egen bevidsthed.
- Dermed understøttes også de mere almen-dannende kompetencer, siger Aslak Gottlieb og runder af med at understrege vigtigheden af både proces og produkt, en nærmest dialektisk afhængighed, som eleverne er helt bevidste om og finder betydningsfuld.
- Derfor er organisationen, det didaktiske, rollefordelingerne, samarbejdet, redaktionens forskellige roller vigtige. Det betyder, at ikke alle lærer det samme, men får forskelligt udbytte af det, og det skal man acceptere.
- Samtidig skal læreren være opmærksom på og åben over for elevernes måde - anderledes måde - at fortælle nyheder, men allervigtigst i processen er at have den kritiske tilgang til kilderne. De skal være i orden.
- Hvem er det, der prøver at fortælle mig noget nu? Om det er YouTubere, bloggere eller hvem som helst, skal man forholde sig kritisk, slår Aslak Gottlieb fast.
- Ytringsfriheden, ja, pressefriheden - danske medier som brancheorganisation er eksponent for pressefriheden - er vigtig, men det handler også om at være ordentlig i det skrevne. Den bevidsthed må skabes gennem undervisning og f.eks. gennem Nyhedsugen.
I slutningen af samtalen fortæller Aslak Gottlieb, at eleverne er særdeles positive over for de åbne rammer, de ofte får at arbejde under, og muligheden for at møde rigtige mennesker, prominente personer, borgmestre og kendte. Mødet med virkeligheden tæller meget hos eleverne.
Vi runder af med årets konkurrence, hvor temaet som sagt er Drømme. Der er i år oprettet flere kategorier. Der er delt op i Webavis og Trykt avis for at belønne begge typer, idet der er meget store forskelle i udtryksformerne.
- Endvidere er der indført en ny kategori, som hedder Z-faktor, opkaldt efter generationens navn; Generation Z.
Det er en kategori, hvor dommerne gerne vil overraskes, se elevernes egen måde at agere, at bryde med konventionerne, at bryde dem, fordi man har forstået dem så godt, at man kan bryde med dem, hvor det er nødvendigt, fortæller Aslak Gottlieb.
- Den nye z-kategori et resultat af, at der hvert år er afleveret spændende produkter udenfor kategori, fantastiske og nyskabende. Dommerkomiteen vil gerne overraskes.
Til slut stiller Deres udsendte spørgsmålet, hvorfor vi overhovedet skal have trykte aviser, er tiden ikke løbet fra dem?
- Den trykte avis har en helt særlig ergonomi, blandt andet viser den de kvaliteter, der er ved at holde en papiravis imellem hænderne og at lade øjnene orientere sig over en stor, trykt flade - de er vigtige, svarer Aslak Gottlieb.
- Kvaliteterne har vist sig så stærke, at medieforskere, som år tilbage dømte avisen død, har ændret opfattelse. Men naturligvis skal man byde de digitale platforme velkommen, for det er jo i høj grad her, de unge befinder sig, men der er ingen modsætning.
Med et smil om munden lukker Aslak Gottlieb samtalen med at formulere slutreplikken til emnet på denne måde:
- Vi holder jo heller ikke op med at spille fodbold, bare fordi vi nu også kan spille PlayStation og FIFA-spillet.
Læs flere interviews, reportager og anmeldelser i Børn & Bøger.
