Klods Hans-prisen 2016 uddelt

Klods Hans-prisen 2016 uddelt

IBBY’s Klods Hans-pris 2016.

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre – KFPLC – og Børn & Bøgers udsendte journalist Kent Poulsen var tilstede på Bogforum i Bellacenteret, da Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, afviklede sin overrækkelse af Klods Hans-prisen 2016.

Mange var mødt op, og selskabets formand Vagn Plenge bød velkommen.

Derefter skulle eventyret Klods Hans traditionen tro læses op. I år var det den populære børnebogsforfatter Kenneth Bøgh Andersen, som gav sin version af det ganske kendte eventyr.

Så var arrangementet fremme ved dagens vigtige prisoverrækkelse, og det var en velfortjent tildeling til en person - en ildsjæl - der med meget stor kraft i mange år har brændt for børnelitteraturen i et utal af forskellige scenarie.

Klods Hans-Prisen 2016 gik til Merete Flensted Laustsen, som har en stor indsigt i det børnelitterære område og er en stor formidler. Prisen blev overrakt af bestyrelsesmedlem i Selskabet for børnelitteratur Bettina Falsing.

Meget stort tillykke fra KFPLC/Børn & Bøger med den fine og velfortjente pris.