Reportage fra IBBY-fyraftensmøde om etnicitet i litteraturen

Reportage fra IBBY-fyraftensmøde om etnicitet i litteraturen

De brune og de hvide i børne- og ungdomslitteraturen!

Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen var med, da Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, under den overskrift havde inviteret til fyraftensmøde.

Som interessevækker havde man stillet følgende spørgsmål: Hvordan repræsenteres etnicitet i børnelitteraturen? Læser vi kun om problemer? Kan, må, skal forfattere skrive om andre etniciteter end deres egen? Cultural appropriation - må man ”stjæle” hinandens kulturelle arvegods?

 

Paneldrøftelse

Man havde til et forsøg på afklaring inviteret et stærkt hold til panelet og generel drøftelse:

Dorte Lilmose, børnebogsforfatter, der i 2014 udgav og vandt Skriverprisen for Dræb eller dø om afrikanske børnesoldater og herudover har skrevet en række børnebøger om andre lande og kulturer end den etnisk danske.

Nadia Mansour, Ph.d.-studerende om, hvordan minoritetskulturer og minoritetserfaringer er repræsenteret i ungdomsbøger. Hun er blandt andet optaget af begreber som multikulturel litteratur - danskhed og andethed.

Antropolog, filosof og postdoc på Aalborg Universitet Mira C. Skadegård, som netop har indleveret en Ph.D om strukturel hverdagsdiskrimination med udgangspunkt i køn, religion, sociale tilhørsforhold - i en dansk kontekst.

Mødeleder Ahmad Mahmoud, IBBY, åbnede veloplagt mødet med at ridse problemstillingerne op, som omtalt i dagens invitation og program.

- Mange ord og begreber er i spil, og en afklaring af en række af disse kunne være ønskelig, sagde han.

- Hvad forstås egentlig ved eksempelvis etnicitet? Eller måske sværere cultural appropriation? Er vi der henne, hvor vi spørger, om voksne overhovedet må skrive for børn?, spurgte han drilsk.

 

Mange retninger

Publikum honorerede med smil, og publikummet var stort, salen var stort set fyldt med omkring hundrede mennesker, der havde sat dagen af til denne aktuelle debat.

De tre eksperter fik på skift ordet. Først Nadia Mansour, som selv stillede det aktuelle spørgsmål: Hvad er multikulturel litteratur egentlig i en dansk sammenhæng?

Derefter konkluderede hun, at det på ingen måde for hende handlede om forfatterens ophav og etnicitet, men at det handlede om teksten – teksten selv, selve teksten!

Mira C. Skadegård talte om minoritetsproblematikker, den kulturelle diskrimination, som blandt andet sker implicit gennem vores sprogbrug, ganske små hverdagshændelser - i sin form ubevidst.

Dorte Lilmose fulgte op og sagde, at hun har et stort ønske, nemlig at man som læser kan identificere sig med karaktererne uanset køn og race.

De tre fortsatte dialogen og drøftelserne godt supporteret og spurgt ind til af mødeleder Ahmad Mahmoud, som formåede at holde samtalen i gang hele tiden.

De tre eksperter (fra venstre mod højre) Dorte Lilmose, Nadia Mansour og Mira C. Skadegård fik ordet på skift supporteret af mødeleder Ahmad Mahmoud.

 

Samtalen udviklede sig i mange retninger, men uimodsagt stod, at litteraturen ikke skal kategoriseres, at der er en mangel på det multikulturelle, at forfatteren skal være sig sin målgruppe bevidst, og at man ikke skal være brun for at skrive om brune, asylansøger for at skrive om asylansøgere osv.

 

Et nuanceret område

Afslutningsvis slog Nadia Mansour fast, at skulle alle forbeholdene være på plads – Ja, så var der vel kun bibliografien tilbage!

Den replik faldt i publikums smag.

Det i alt to timer lange fyraftensmøde kom vidt omkring, og dialogen med de fremmødte var fin.

Som en slags konkluderende afslutning kunne man fastslå, at området er langt, langt mere nuanceret end at gøre det til et spørgsmål om race og farve, eller religion. Forskelligheden og diversiteten imellem mennesker er overvældende, og sådan skal det være.

Hvad angår ordet etnicitet, blev det karakteriseret som nærmest indholdsløst, alle er jo etniske – og så findes alle variationerne.

Ahmad Mahmoud, rundede dagens engagerede drøftelse af med at spørge, om vi på dette område, skal følge Sverige med ”børnelitteratur-omskrivning” og censurering? Selv svarede han med smil på læben – måske på alles vegne – vi lader dem prøve det af først!

Tiden var gået, der var ingen færdige løsninger, men derimod berigende synspunkter. Det var et spændende møde.


Læs også en artikel om Nadia Mansours Ph.d-projekt om multikulturel litteratur i danskfaget i Børn & Bøger nr. 3/2018.