Børn & Bøgers skribent Eiler Jensen anmelder i denne uge Sarah Engells nye roman Hjertet er 1 organ, som i den grad rammer sin læser på både følelser og medfølelser.
Nogen gange møder man folk, fordi de skal hjælpe en videre i livet. Ikke fordi man skal være sammen for evigt.
Gymnasiepigen Lucca bor sammen med sin arkitektfar (i perioder) og mor på et hotel i Sorgenfri. Lucca bor på værelse 404. Det er skæbnens ironi, at 404 i computersproget er tallet for ”file not found”, og dette symbol overfører Lucca på sig selv og siger i øvrigt gentagne gange i romanen, at 1 Hotel er ikke 1 hjem. Hun siger det både til sig selv og andre.
Skønt pigen hedder Lucca, som betyder lys, så lever hun et formørket liv, et ikke-liv i et ikke-hjem og med (ikke-)forældre, sammen med hvem hun føler sig ensom og ulykkelig, fordi der ingen kontakt er til dem.
De vil måske gerne, men holder sig tilbage. Vil hun gerne? I hvert fald holder også hun sig tilbage. Hold kæft, har hun engang sagt til dem, og det gør de så. I hvert fald på vitale områder.
Sin identitetskrise prøver Lucca at håndtere ved at skære i sig selv. Hver fredag, når hun tager S-toget hjem fra indre by, hvor hun går i gymnasiet, går hun ind i 7 11-butikken i Hovedbanegårdens hall og køber 6 guldøl, Illustreret Videnskab og 1 pose engangsskrabere.
De tre varer er symbolske for Lucca. Guldøllene dulmer hendes triste og barske krise, Illustreret videnskab symboliserer hendes store interesse for videnskab (hun læser tonsvis af bøger om især matematik). Det er tal hun refererer til: Primtal og Fibonacci-talrækken. Og engangsskraberne er det redskab, hun bruger for at dulme sin store smerte ved livet ved at cutte.
Matematikken skal hjælpe Lucca med at udholde livet. Hun finder matematikken smuk, og den hjælper hende til at indrette sit liv efter regler frem for følelser.
Ikke bare konsistente regler, også tilfældigheder lader hun styre sit liv (ligesom hovedpersonen i Luke Reinhardts Terningemanden), hvilket fører til flere utilsigtede og traumatiserende oplevelser.
Naturligvis ved Lucca godt, at følelser findes, hun synes bare, at de skal have så lidt opmærksomhed som muligt, så hun holder dem på afstand med regler og cutting.
En dag på vejen hjem med S-toget møder Lucca den asiatiske pige Xu, som har genkendt hende fra 7 11-butikken, hvor hun ekspederer; de falder i snak og snart udvikler snakken med hende sig til meget andet og mere.
Xu og hun bliver fra hver sin lejr så at sige interesseret i den anden. Xu er en pige, der lever fuldt ud i sine følelsers vold - og i nuet - i modsætning til Luccas følelsesfornægtende regelliv. Alligevel føler de sig begge draget mod hinanden.
For Lucca er det risky business at interessere sig for Xu som andet og mere end en tilfældig pige. Lucca har en farbror, Frank, som faderen nægter at se. Han har smidt ham ud af sit liv, angiveligt fordi han er sprunget ud som bøsse, hvilket Frank fortæller faderen en dag under Copenhagen Pride, hvor faderen og Lucca er inde i byen og møder ham, der er en del af det store optog.
Så skønt Frank er gift og har en datter sammen med sin kone, så vælger han altså at springe ud af skabet.
Faderens vrede har i flere år siddet dybt i Lucca, der kun med stor selvovervindelse opretholder kontakt til Xu, der på den anden side finder Luccas mærkværdige liv spændende og udfordrende, og hun inviterer hende med på en aftentur for at plante blomster - og for at gøre Lucca gode venner med fredag, som hun siger.
Der ligger mere bagved, naturligvis. Xu har på sin egen følelsesflagrende måde appetit på Lucca, hvis fornægtende appetit er næsten lige så stor, som den er forbudt.
Men langsomt drages de to imod hinanden, medens Lucca undervejs straffer sig selv på den mest pinefulde måde. Hun skærer i sig selv, hun skodder cigaretter på armen, hun stikker sig med nåle i brystvorten.
Der er nok af grumme optrin, hvor man som læser næsten synes at have nået grænsen for, hvad den stakkels pige dog skal udholde, fordi der er sænket en grænsebom af hende selv for hende selv og i forhold til forældrene.
Ensomheden og elendigheden synes endeløs, samtidig med at Xu kommer tættere og tættere på. Men på et tidspunkt, hvor Xu ikke synes, at de kommer tæt nok på hinanden hurtigt nok på grund af deres forskellighed, siger hun til Lucca:
Måske er vi slet ikke modsætninger, der mødes? Måske er vi lidelsesfæller, der aldrig kan få hinanden.
Men lige netop her gennemskuer Lucca, at Xus iver for at være fuldkommen fri til at gøre, hvad hun har lyst til i nuet med hvad og/eller hvem som helst, er ligeså meget regelrytteri som Luccas.
Meget mere skal ikke røbes, det ville være synd og skam, men nævnes kan det dog, at kapitel 19 (side 318-330) bliver et vigtigt kapitel i bogen. Det betyder imidlertid ikke, at det er her romanen kulminerer, det sker først senere - og hvilken kulmination!
Det kan også røbes, at bogens sidste kapitel på fornem vis viser, hvad der sker med Lucca.
Hvis man har fået vakt sin nysgerrighed med hensyn til, hvad der sker mellem Lucca og Xu, så må man få fat i bogen og læse den for at få resten at vide.
Det var denne anmelders klare opfattelse, at Sarah Engells forrige roman 21 måder at dø næppe kunne overgås. Det kunne den.
Det er en ganske usædvanlig stærk og litterær præstation, Sarah Engell har præsteret. Men lad det være en advarsel - eller en ekstra forventningsglæde: Det er ikke en glad bog. Der sker rigtig mange grumme ting, som næsten får læseren til at holde den ene hånd op for øjnene og den anden beskyttende for hjertet.
Som læser kan man ikke skrive under på, at Hjertet er 1 organ. Man er i den grad ramt på både følelser og medfølelser.
Kan den sjælsformørkede Lucca da ikke få lukket lyset og følelserne ind i sit pauvre liv i en grad, så hun tør tro på sig selv og sin omverden?
Sarah Engell: Hjertet er 1 organ. Carlsen, 408 sider, 199,95 kr.
Læs flere korte og længere anmeldelser i Børn & Bøger.
