Ugens artikel - uge 36, 2015: Reportage fra Copenhagen Comics 2015

Imponerende arrangement.

Børn & Bøgers journalist og anmelder Kent Poulsen var med, da Copenhagen Comics, som var en formen manifestation af tegneserieverdenens mangfoldigheder, blev afviklet den 6.-7. juni i Øksnehallen.

Allerede ved indgangen kunne stemningen fornemmes, og indenfor i hallen var der lagt op til et par spændende dage.

For sjette gang var det på imponerende vis lykkedes en række ildsjæle og frivillige at få stablet dette overvældende forum på benene i den fine, gamle Øksnehallen – muliggjort af tilskud fra Statens Kunstfond, Københavns Kommune og en række private sponsorer.

Det var flot, hvad der møder den besøgende – Børn & Bøgers udsendte mødte en sprudlende energi og drive overalt - stor imødekommenhed, spændende og farverige udstillinger, forelæsninger, workshops, events, nationale og internationale illustratorer, tegnere og forfattere - kunstnere - paletten var farverig.

 

Fokus på børn og unge

Det helt særlige i år har været et øget fokus på børn og unge, og et større område i hallen var helliget den gruppe. Her var der i den grad tale om et stort og kreativt aktivitetsniveau - engagementet var til at få øje på.

 

Et større område var helliget børn og unge, og der var rigtig mange aktiviteter i gang hele tiden.

Lektor Marianne Eskebæk Larsen, Professionshøjskolen UCC, som er en af de vigtige drivkræfter bag programmet for børn og unge, viste og fortalte begejstret om de mange og velbesøgte muligheder, som blandt andet var Stop Motion-animation på iPad, Dramatisk Croquis, Tegneseriekørekort, Lær at tegne Fantasy, Superskurke, Tegn dit indre monster!, Tegnebattle, Adventure Time, Zines-bod, Portrætrobotten, De blinde ord og meget mere - ganske imponerende!

Imponerende var også Pia Allerslev – Bultur- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune – som holdt åbningstalen.

Københavns Kommunes Børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, holdt åbningstalen, og hun havde på forhånd gjort sig erfaringer på tegneserieområdet.

Forud for messen havde borgmesteren allerede på Kirkebjerg Skole i Vanløse set, hvordan skoleelever aktivt arbejder med de nye undervisningsprogrammer, som er blevet udviklet i CFU-regi, og som ligger til fri download og undervisningsbrug!

Hun fortalte, at hun havde fået gode råd fra eleverne til selv at lave en tegneserie, titlen fik hun foræret: Borgmesteren, der tryller penge frem! Vi får se!

 

Flot program og prisuddeling

Cosplay og gaming var også vægtigt til stede i form af fantastiske kostumer og figurer – og en stor stand med alle former for spil – et oplæg til den kommende Geekcore Festival i Valby Kulturhus i oktober 2015.

Mangfoldigheden var også stor i hovedudstillingen, alle tænkelige interessenter var repræsenteret, og her var en stor særudstilling om De tyve danske tegneseriefavoritter.

Cosplay og gaming var blandt andet repræsenteret med en stand for den kommende Geekcore Frestival, ligesom der var en stor særudstilling om De tyve danske tegneseriefavoritter.

Begge dage var fire forskellige scener kontinuerligt i gang, og derfra udfoldede forskellige aktiviteter sig i form af paneldebatter, oplæg af nationale og internationale kunstnere, interview osv.

Mange store kunstnere var programsat: Art Spiegelman, Arild Midthun (Anders And), André Juillard, men også hele den efterhånden store danske elite var til stede overalt i arenaerne.

Et af festivalens store øjeblikke var kåringen af Pingpriserne, som gik til:

  • Bedste Danske Tegneserie: Halfdan Pisket: Dessertør.
  • Bedste Internationale Tegneserie på Dansk: Kamagruka/Herr Seele: Cowboy Henk.
  • Bedste Internationale Tegneserie: Richard McGuire: Here.
  • Bedste Børn-/ungdomstegneserie: Rune Ryberg: Gigant.
  • Årets Journalistiske Tegner: Lars Anders.
  • Bedste Danske Net-tegneserie: Thomas Nøhr: Cirkus og Livets Skyggeside.
  • Bedste Danske Debut: Glen August: Lava.

Et kvalificeret dommerpanel stod for kåringen af Ping-priserne, der blandt andet gik til serien om Cowboy Henk.

 

Et ønske

Med dette blev Copenhagen Comics en fornem manifestation af denne overvældende tegneserieverdenens mangfoldigheder, som underholdning, kunst og kultur og med store undervisningspotentialer.

Til slut blot et velment, godt råd til den næste Copenhagen Comics: Inddrag fredagen – evt. på bekostning af søndagen - her ville man så få rigtig mange skoler og klasser og unge fra ungdomsuddannelserne i tale, det er der slet ingen tvivl om. Succesen vil blot vokse!

Men tak for ”oplevelsen”!


Læs flere reportager fra spændende arrangementer i Børn & Bøger.