Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen har set nærmere på afslutningen af Mette Finderups serie Den grønne ø, som i 2014 indbragte hende Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond.
Fra de første tre bind om vikingepigen Gyrith, ved vi, at hun er raget uklar med kærlighedsgudinden Freja, da hun på en ånderejse har slået hendes ene kat ihjel.
Freja lyser Gyrith i band og lover, at hun fremover vil dræbe alle, der holder af Gyrith - og alle som Gyrith holder af. Og det gør gudinden med forfærdende konsekvens.
Gyrith flygter til den grønne ø, Irland, som er hendes oprindelige land, men Frejas hævntørst er grænseløs. Hun er efter hende overalt.
Gyrith har forelsket sig i en ånd, som hedder Balder. Deres kontakt har den konsekvens, at Gyriths ryg langsomt udhules. Kelt, som er en tidligere smedjeslave i Danmark, prøver at hjælpe hende fra Balders indflydelse.
Han bringer hende til underverdenen, hvor hun mister sit hjerte og bliver til en sjie.
I et voldsomt opgør i slutningen af bind tre, tvinger Gyrith Freja til at ophæve forbandelsen over sig. Men det betyder ikke, at Freja holder op med at dræbe vildt og vanvittigt - og hun dræber Kelt på voldsomste vis.
I Irland leder Gyrith efter, hvad hun tror, er hendes irske bror, Fionne, som hun og hendes følge befrir fra et munkekloster, og sammen med Balder flygter de fra den rasende furie, Freja.
Med sig har de Frejas sværd, moderens sværd og Skt. Patricks stav, den stav, der i sin tid kristnede irerne og gjorde op med gammel tro og overtro. Altsammen remedier, Gyrith får brug for i det afsluttende fjerde bind!
Her møder vi Gyrith, Balder og Fionne i Irland. Gyrith er så forbitret over Frejas brutale halshugning af Kelt, at hun bedyrer, at Freja skal miste, hvad hun holder af, den anden kat. Hun vil med andre ord have hævn.
Denne kan imidlertid ikke fås fra Irland, så selskabet må søge tilbage til Danmark, til landsbyen, hvorfra hun i sin tid rejste ud. Hun køber i første omgang en lille kro, hvor hun kan bo, indtil afrejsen kan finde sted.
Gyrith hverver et antal slaver, som skal hjælpe hende over havet til Danmark, og da foråret bryder frem, rejser hun, Balder, Fionne, og krodatteren Alba af sted mod Danmark i det skib, Gyrith og Balder og Fionne er flygtet i fra munkenes kloster.
Skæbnen vil imidlertid, at de havner i Frankrig, hvor de mister et skattet medlem af gruppen, da han lider af en sygdom, som er uhelbredelig. Den nat han dør, overvåges han af krodatteren Alba, skønt Gyrith ellers havde bedt om at blive tilkaldt.
Turen op gennem Frankrig og Tyskland forløber forholdsvis hurtigt. Et enkelt overfald overvinder de, da en nordmand har opsnappet, at følget er ganske velhavende. Men det ender gruelig galt for nordmanden.
I Hedeby hører Gyrith for første gang historien om sin far, Høgne, og det er en noget anden, end den hun kender. Høgne Høvedsmand fremstår ikke som nogen stor mand i de fortællinger, hun hører.
Fra Hedeby går turen op til Danmark og hendes landsby. Til hendes store forskrækkelse opdager Gyrith, at hun på ingen måde er velkommen.
Det er Fionne derimod, og ham er der lagt store planer for - og når han bliver gift med Alba, som han har indledt et forhold til, tegner der sig en lys fremtid for landsbyen.
Gyrith og Balder prøver at få det hele til at glide, så godt det er muligt, men godt bliver det aldrig, og helt skidt, nærmest til frysepunktet, udvikler deres forhold sig, da Gyrith opdager, at fire piger, der ifølge fortællingen er flyttet fra landsbyen for længe siden, findes døde i Balders hule i skoven.
Balder er som nævnt en ånd, og hans kraft stammer ikke mindst fra, at han har samleje med mennesker, som han suger livskraften ud af. Da Gyrith finder disse døde piger, heriblandt sin engen bedste veninde, og Balder indrømmer, at det er ham, der har suget livet ud af dem, bliver Gyrith så vred på Balder, at de for en tid må gå hver til sit.
Livet i landsbyen bliver hurtigt rigtig skidt for Gyrith og hendes følge.
Da Gyrith i sin tid hvervede sine slaver, lovede hun dem et liv i frihed, når hun nåede frem, det løfte holder hun, og disse gør, hvad de kan for at få livet i landsbyen til at udfolde sig gunstigt, men det lykkes ikke; for den, der især gør livet surt for hende, er, ud over landsbyens vølve Arnora og Gyriths mor Aud, Fionnes kæreste, Alba, som bliver mere og mere strid.
Uanset hvad Gyrith prøver, lykkes det hende ikke at gøre Fionne klart, at Alba ikke er noget godt parti for ham. Hvad er der mon sket med Alba? Den gemmer vi til læserens læsning.
Da vølven Arnora dør, gælder det om at finde den skat, alle ved, hun må have efterladt. De finder den, og blandt gaverne er der en, som ingen kunne regne med, fandtes der, nemlig det berømte smykke Brisingamen, som viser sig at være stjålet fra Asgård. Det får senere afgørende betydning.
Gyrith mister dog aldrig sit projekt af syne: Hævnen over Freja, og den kan kun opnås på én måde, nemlig ved at Gyrith og hendes følge åndeligt drager til Asgård. Gyrith forsones med Balder, og med Aud som medium, søger hun, Fionne og Balder til Asgård…
Hvad der sker herefter, er forseglet viden, som kun kan åbenbares ved, at man selv læser bogen. For hvad der sker med Balder, Fionne (Skarv) og Gyrith, kan man ikke være ligeglad med, hvis man har læst de første tre bind.
Har man hele serien til gode, skal der herfra blot lyde et misundelsens suk. Mette Finderup har med serien Den grønne Ø skrevet et fantasy værk, som rykker hende op i mesterklassen, hvis ikke hun er der i forvejen.
I 2014 modtog hun Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris for sit forfatterskab, men ikke mindst for de første to bind i serien. Og med det tredje og dette fjerde bind skuffer hun på ingen måde, men aflever sidste led i en komplet, helstøbt og velkomponeret sjælekradser af en romantetralogi.
Fortællingen er forrygende velskrevet. Sproget er så knapt og smukt, at hver side er en nydelse at læse. Persontegningerne er komplekse og dybe i en imponerende grad. Og plottet er serveret så tæt og kompakt, at man overgiver sig.
Det er yderst sjældent, at en børnelitterær romancyklus giver så meget fra sig fra forfatter til læser.
Man læser værket med stor lyst, men mærker også, at der bag værket ligger en stærk vilje til at skrive det sjælelige hos Gyrith så kraftfuldt frem, at det nødvendigvis må have sat sig sine spor hos forfatteren.
Og når man hører, at hun faktisk efter flere af bøgerne har måttet gå i terapi for at overkomme et nærmest sjæleligt traume for at genfinde sit jeg, er man ikke forbavset - men så meget desto mere imponeret.
Sikke en kraftpræstation!
Mette Finderup: Lysbroen. I serien Den grønne ø. Gyldendal, 387 sider, 199,95 kr.
Læs flere korte og længere anmeldelser i Børn & Bøger.
