Som lovet i Børn & Bøger nr. 5/2016, da samarbejdsprojektet mellem Kolding og Københavns kommuner, hvor PLC skal udvikles som en strategisk udviklingsenhed og vejledningsfunktion, blev introduceret, vil Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre følge udviklingsprojektet gennem hele skoleåret 2016/17 belyst fra en række forskellige vinkler.
Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen følger med fra sidelinjen og følger op med artikler, der løbende vil kunne læses i Børn & Bøger eller her på Børn & Bøger Blog. Her følger anden artikel i rækken.
Projekttitlen er fra styregruppens side ved skoleårets start blevet ændret til det mere præcise og praktiske: PLC - Strategisk udvikling og vejledning eller blot Projekt SUV, der står for Strategi, Udvikling og Vejledning.
I begge kommuner er man umiddelbart efter sommerferien gået i gang med udvikling af det endelige projekt og det design, som skal blive omdrejningspunktet for årets arbejde. Bekendtgørelsen er den samme, men der er forskel på, at være PLC i Kolding og PLC i København.
I Kolding er der et fast og forpligtende mødeforum drevet af den pædagogiske central, hvor alle skoler deltager, og kommunen har meget hurtigt efter bekendtgørelsens udgivelse selv formuleret en forpligtende kommunal tekst om PLC’s opgaveløsning og mål. Det vil sige, at skolerne har en tydelig, kommunal ramme og vision for PLC.
I København er der to kapacitetscentre, PLC og RC (ressourcecenteret). Man har siden specialreformen været meget ambitiøse med hensyn til at definere, opbygge og udvikle RC.
PLC-bekendtgørelsen har i 2014 gjort det nødvendigt at se på de to centre i forhold til hinanden, og i København har man først for nylig formuleret den lokale definition af PLC og udgivet et analyseværktøj til skolernes selvevaluering af PLC.
Bemærk: Københavns Kommune har til inspiration udarbejdet et analyseredskab, et værktøj, som kan anvendes, når den enkelte skole udarbejder opgaveportefølje for PLC. Materialet er venligst stillet til rådighed af Københavns Kommune for Børn & Bøgers/KFPLC’s læsere og kan hentes her som PDF.
For alle deltagende skoler vil man som et fælles udviklingsværktøj og styringsredskab benytte sig af det casestudie, som er blevet introduceret af Ole Christensen, UCC.
Der ønskes herigennem belyst konkrete hændelser og aktiviteter med henblik på forandring og udvikling - og en lokalisering af, hvad der virker og ikke virker. Vigtigt og meget stærkt betonet skal casen være: Konkret og praksismulig, udtrykke en fælles undren og et ønske om forandring - altså noget skal ske!
PLC skal blandt andet ses som en organisation, som en strategisk udviklingsenhed og et fysisk læringslaboratorium, som et maskinrum, blev det nævnt, men også med en funktion gående fra et smalt vejlederperspektiv til udviklingen af et forpligtende arbejds- og læringsfællesskab og som center for formaliseret videndeling.
Antagelsen blev pointeret og fremhævet som et nøglebegreb. Antagelsen skal sikre, at der bliver arbejdet med relevante problemstillinger, som der kan måles og dokumenteres på. Antagelsen skal endvidere pege på problemstillinger og løsningsmuligheder - og endelig afprøves i praksis.
Antagelsen skal også være ret konkret og ikke for bred eller forudsigelig, men udformet og forankret i fællesskab med henblik på udvikling af ny viden og indsigt. Alt sammen skal være dokumenterbart i både skrift, lyd og billede.
Samlende og centralt kan man stille følgende spørgsmål: Hvorledes kan PLC
Til formålet blev casestudie-modellen introduceret og gennemgået, og på formel ser det sådan ud:
Således inspireret vedrørende udviklingsarbejdet blev man yderligere informeret om den fælles kommunikationsplatform Padlet, hvor al kommunikation og alle produkter lægges op og deles skolerne imellem.
Skolerne er således kommet i gang og arbejder nu med at projektformulere sig, finde et eller flere temaer og tilsvarende antagelser. Den kommende, næste artikel i serien her vil omtale og belyse de forskellige skolers valg.
