Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen var med, da lektor Keld Skovmand, Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt, lagde ud med et indlæg om Fælles Mål og læringsmålstyring på Pædagogisk LæringsCenterForenings og It- og Medievejlederforeningens fælles konsulentkonference i september - det var noget af en åbning af konferencen!
Keld Skovmand tog udgangspunkt i sin forskning og hans seneste bog Uden mål og med - forenklede Fælles Mål? Han gav et kort rids over den pædagogisk-didaktiske debat, hans bog har udløst den seneste års tid i aviser og fagpressen - ikke mindst i dagbladet Information og tidsskriftet Folkeskolen.
I en sjælden set grad er der blevet gået til stålet i diskussionerne i forskningens høje haller, og rystelserne forplantede sig dybt ind i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, skulle det vise sig!
Hvad var der galt? Hvorfor så voldsom en modreaktion? Hvor ender det hele lige her og nu og i fremtiden? Mange spørgsmål blev stillet.
Keld Skovmand har gennem sin forskning og bogudgivelse præsenteret en meget kritisk analyse af den målstyring, som med reformen præger hele skolesystemet, og påvist en mildest talt problematisk og fejlagtig tolkning af Hatties forskning og skoleudviklingsprincipperne i Ontario.
Keld Skovmand har, hvad angår den danske Folkeskole, blandt andet noteret sig, at
Disse centrale områder gik Keld Skovmand forskningsmæssigt i kødet på, idet han forklarede, at der er rigtig meget, der er gået galt. Han fremviste en stribe problemer og paradokser med hensyn til, hvad der er galt.
Han fortalte blandt andet, at det der i 2009 blev lanceret Den dynamiske vidensportal, som skulle afløse faghæfterne, men at det hele eksploderede i uoverskuelige mængder af mål – fag for fag!
Trods et bebudet ønske om forenkling er antallet af nye bindende mål steget med 52 % i forhold til Fælles Mål: Fra 2.622 i 2009 til 3.990 i 2015.
Keld Skovmand hævdede, at målstyringen snarere tog sig ud som adfærdskontrol, fordi målopfyldelse skal kunne observeres ud fra elevernes adfærd, og mål, der fx vedrører forståelse, således helst skal undgås.
Niveauet i forenklede Fælles Mål er målt ud fra Blooms taksonomi blevet sat lavere, og den nærmest indlysende konsekvens er, at eleverne rammer et lavere niveau.
Keld Skovmand talte endvidere om det paradoks, han i den danske reform- og måliver kaldte for et Ontario, der ikke fandtes.
I Ontario er det primære i læreplanerne viden om og forståelse af indhold, og man er mindre optaget af PISA-resultater end af at skabe elever, der er uddannelsesparate.
Keld Skovmand pointerede, at læringsmålstyret undervisning er fri fiktion, og at der ikke er evidens for, at ”læringsmålstyret undervisning ” virker. Imidlertid lød det fra Undervisningsministeriet i 2014:
Læringsmålene er styrende for valget af indhold, forløb og aktiviteter. De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte lærerens arbejde med læringsmålstyret undervisning.
Til den udmelding stillede Keld Skovmand en række spørgsmål på konferencen: Hvad er et læringsmål? Hvad er læring? Hvad er ”læringsmålsstyret undervisning”? Hvad er ”læringsmåls-tænkningen”? Hvor kommer disse begreber fra?
Derefter blev det af Keld Skovmand slået fast, at begrebet læringsmålstyret undervisning ikke er brugt af udenlandske forskere, herunder Hattie, fordi det er en betegnelse, ministeriet på baggrund af en dialog med de deltagende videnkilder har valgt at bruge i en konkret vejledning, som er udviklet i Danmark til en dansk kontekst. Dette var ellers udmeldingen fra ministeriet juni 2016!
Keld Skovmand konkluderede afslutningsvis, at Hattie siger: At læring ikke er målstyret, men målrettet - læring er altid rettet imod begrebslig forståelse!
Keld Skovmand gav efterfølgende et interview, der kan læses i Børn & Bøger nr. 8.
