I forbindelse med en konference på Hotel Skjalm Hvide sidst i 2016 benyttede Børn & Bøgers anmelder og journalist Kent Poulsen sig af lejligheden til at stille seks spørgsmål til læringskonsulent i Undervisningsministeriet Thomas Jensen, der med sine svar vil forsøge at være med til at tegne et billede af fremtidens pædagogiske læringscenter, PLC.
Der er for ca. 2½ år siden kommet en folkeskolereform og en ny bekendtgørelse om pædagogiske læringscentre og senere også en ny vejledning. Hvis vi lægger yderligere 2½ år til, vil der være gået fem år, siden loven og bekendtgørelsen så dagen lys.
Hvis vi forestiller os, at året nu er 2019, hvordan har PLC så udviklet sig i den bedste af alle PLC-verdener? Dette er udgangspunktet for de seks spørgsmål.
• Er PLC som en naturlig del blevet et pædagogisk redskab for ledelsen? Og hvordan?
- Jeg tror, at vi i stigende grad vil se PLC være en strategisk del af skolens samlede beredskab. Det vil være med til at fremme nogle aktuelle skoleudviklingsområder, dvs. en afgrænset aktuel opgave, som kræver et specielt hold.
- Der vil givet blive tale om en mere fleksibel og løbende organisering, hvor ledelsen efter behov sammensætter det hold af ressourcepersoner, der bedst muligt understøtter skolens udvikling.
• Hvordan vejleder og understøtter PLC underviserne?
- Jeg tror, man vil komme til at se en række af forskellige vejledningsformater og -typer, læringscentret som team kan varetage. Formater, der vil blive tilpasset de behov, der er.
- Det kan være coaching, aktionslæringsforløb, kollegial vejledning, mesterlæreforløb, oplæg, kurser osv. Hele spændet fra det rådgivende til det rent vejledende - og jeg tror, at PLC må have et pragmatisk og fleksibel forhold til den vejledning, der er brug for.
- Det er oplagt, at læringscentret påtager sig et særligt ansvar for arbejdet med de tværgående temaer som it og medier, innovation og entreprenørskab og sproglig udvikling.
- Jeg tror, vi kommer til at se læringscentret vejlede om udvikling af undervisning, hvor man fx arbejder med elevernes innovative kompetencer.
• Hvordan understøtter, vejleder og underviser PLC eleverne?
- Både mere systematisk og med mere skræddersyede tilgange, fx med kursusbaserede tiltag i forbindelse med prøver, eksaminer, oplæg til projektopgaven osv. - altså en særligt udfarende rolle med henblik på kildekritik og søgning.
- Læringscentret har jo også fortsat - qua folkeskoleloven § 19 - en opgave i forhold til at vejlede om bøger til elevernes fritidslæsning - og altså fremme elevernes lyst til at læse og tilegne sig viden.
- Læringscentret kan læse op, fortælle, holde litteratursamtaler, arrangere læsefestivaler og -kampagner, arbejde med elevernes sproglige udvikling, fx forforståelse og faglig læsning.
- Det fysiske læringscenter er en god ramme om skiftende udstillinger og aktiviteter, der flugter med skolens øvrige arbejde. Fx kan læringscentret danne rammen om undervisningsforløb og -aktiviteter, hvor eleverne skal arbejde med robotter.
• Hvad er PLC's rolle i forbindelse med det digitale område; læringsplatforme, digitale læremidler, digital dannelse og kritisk bevidsthed?
- I forhold til den sidste del om kritisk bevidsthed og digital dannelse har læringscentret en lang tradition for at have en skolebibliotekar og en it-vejleder, og mange steder er der tradition for kurser og undervisning, hvor eleverne arbejder med kildekritik, digitale spor osv.
- Og det er nok mere vigtigt end nogensinde.
- Med hensyn til læringsplatforme vil det være naturligt, at PLC hjælper lærere og pædagoger med at finde ud af, hvad platformene kan. Det vil sige undervisningsforløb, evaluering, elevplaner - ja, kort sagt de muligheder, der er.
- PLC skal skabe overblik over alle materialer, digitale som analoge. Det er et ambitiøst projekt at skabe det overblik, men det er en del af ”pakken”, at man skal kunne vejlede med ambition om at se de forskellige læremidler spille sammen for at nå målene i de forskellige undervisningsforløb.
- Læringsplatformene griber ind i alle fag og er et godt eksempel på et skoleudviklingsområde, der aktualiserer, at alle i læringscentret - skolebibliotekaren, it-vejlederen, de faglige vejledere osv. - får bragt deres særlige faglige områder og interesser i spil og får skærpet et tværgående didaktisk og pædagogisk blik.
• Hvad er PLC’s rolle i forbindelse med litteratur og dannelse? Og hvad med den fysiske bog, er den fjernet?
- Det er jo lovbestemt i § 19 stk.2, at man skal stille materialer til rådighed, herunder til fritidslæsning. Så enkelt er det! Loven siger derimod ikke noget om fysiske eller digitale bøger.
- Der er så det, at skønlitteraturen har haft en særstatus. På den ene side er skønlitteraturen en kilde til dannelse, på den anden side er den et af mange medier, som alle bidrager til dannelse. Det er klart, at skønlitteratur har en betydning som kilde, men nu på linje med andre.
- Folkeskolens formålsparagraf siger ikke noget specifikt om litteratur, men om en række centrale elementer af dannelse - menneskets samspil med naturen, kulturhistorien, måden at se andre lande på osv.
- Flere af disse elementer, ville vi normalt sige, er centrale elementer af dannelse, men de har ikke nødvendigvis noget med litteratur at gøre. Jeg forsøger ikke at afskrive litteraturen, men bare at pege på, at dannelse må og skal forstås bredere end litterær dannelse.
• Hvad er PLC’s rolle i forbindelse med Åben skole?
- I forhold til Åben skole er PLC en helt oplagt indgang til skolen for det omgivende samfund. Åben skole er set fra et skolesynspunkt at sammenligne med digitale læremidler, bøger, alt, som understøtter elevers læring, og er dermed også at betragte som en undervisningsressource.
- PLC skal være vejen til den nære, men også lidt fjernere omverden, og PLC skal konkret kunne pege på, hvad et besøg måtte kunne fremme.
