Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2003 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond

Overrækkelse ved Dorte Schori.

  

Prisoverrækkelsestale

Vi kender det alle sammen: Det er uvirkeligt - og alligevel virkeligt. Som nu. Vi står overfor at skulle overrække Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris. Jeg står her, I sidder der og venter spændt på, hvem vi mon i år har valgt som modtager af både æren og de 20.000 kr., som er doneret af Edvard Pedersens Biblioteksfond.
 
Er det deja-vu? Er vi her virkelig, eller tænker vi bare tilbage på en anden gang? Nej, vi ved godt, det sker lige nu, men hvor er vores tanker? Sidder vi måske og dagdrømmer lidt? Og hvad er for resten en drøm? Hmmmm!?
 
Nå, men tilbage til årets pris. Et af de tidspunkter, hvor det virkelig er sjovt at sidde i hovedbestyrelsen for Kommunernes Skolebiblioteksforening, er, når vi skal udpege årets modtager af forfatterprisen.
 
Vi drøfter, om det skal være faglitteratur eller skønlitteratur - og hvilken genre - om det skal være en mand eller en kvinde, en ung eller en gammel osv.
 
Som jeg plejer at sige: Nogen gange er det let, andre gange er det svært, men vi synes altid, vi vælger den rette!
 
Skønt, nogen gange kan man godt sidde med en mærkelig fornemmelse af, at noget måske mangler. I år har vi valgt en mærkelig bog. Men det ér den rette! Og dén mangler i hvert fald ikke noget. Tværtimod. Den rummer alt.
 
I virkeligheden betyder mærkelig jo "værd at lægge mærke til", og i fundatsen for Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris står der, at prisen gives til en dansk forfatter, som har ydet en særlig indsats for børns og unges læseoplevelse.
 
At skrive en mærkelig bog - altså en, som er værd at lægge mærke til - må da være at gøre en særlig indsats for børns og unges læsning.
Det mærkelige ved den bog, vi har valgt i år, er, at den både er og ikke er virkelig.
 
Den er fantasi, men ikke ren fantasy. Det er den på en måde alt for virkelig til, selv om det selvfølgelig er alt for fantastisk til at være sandt, eller er det? Måske er det ikke engang en bog? I hvert fald er det også et eventyr.
 
Historien foregår i flere forskellige verdener samtidigt, og nogle af personerne figurerer på tværs af disse verdener. Tiden er både nutid og fremtid samt nær og fjern fortid. Universet er gammelkendt og fuldstændig ukendt.
 
Det er en utrolig rodet fortælling. Alt er filtret sammen i et sammensurium af de mest utrolige hændelser, figurer, dimensioner, scenerier og scenarier. Et fantastisk kaos - og alligevel ville det forfærdeligste være, at der blev orden!
 
Forfatteren til denne troværdige utrolige bog er en kvinde. Nååhh, nej. Det ér i virkeligheden en mand. Om han er ung eller gammel? Ingen af delene - eller begge dele. Måske midt i mellem. Alt er relativt, lige som det er i bogen.
 
Jeg tror, der allerede er mange, som har gættet, hvem vi har valgt, så jeg kan lige så godt afsløre det nu: Det er Sally Altschuler.
 
Sally, vil du komme herop?
 
Bogen, vi giver dig prisen for, er naturligvis Verdens navle. Og det ér en bog.
 
Forsideillustrationen gengiver helt realistisk en af scenerne i bogen, men den er alligevel omtrent så forkert, som den kan blive! På samme måde som i bogen har virkeligheden fået en uventet og anderledes drejning.
 
Kære Sally. Det er utroligt!
 
Du har skabt et helt nyt univers. Et, som børn og unge kan forholde sig til. Det er nemlig (blandt andet) digitalt! Computeren er et medie, de fleste unge mennesker holder af, og det benytter du dig af til at skabe kontakten.
 
 
Både til de unge læsere og som indgangsvinkel i bogen. Via "Nettet" fører du os til et hjørne af "Intet", hvor "Slottet" befinder sig - godt skjult for "Virkeligheden".
 
Slottet rummer alt. Alle sagn, alle beretninger, alle væsener og alle tider. Det rummer livet og døden, Gud og mennesker, krig og kærlighed, ondskab og visdom, opofrelse og magtbegær. Det rummer selve skabelsen. Og det går stærkt!
 
I et hæsblæsende tempo gør du op med alle kendte dimensioner, roder dem sammen og skaber nye. Fuldstændig blandet, men helt realistisk, opstår anderledes former for både rum og tid.
 
Handlingen udspilles simultant i Virkeligheden, på Slottet og på Nettet, men proportionerne i de forskellige universer er ikke ens. De er heller ikke statiske, de ændrer sig hele tiden, men er alligevel på forunderlig vis forbundet.
 
Hver gang en ny dør åbnes, udruller du en helt ny, men alligevel gammelkendt verden i sin helt egen dimension. Her er frem og tilbage ikke lige langt. Op er ikke det modsatte af ned, osv. Ikke desto mindre får du os til at føle, at det er helt naturligt.
 
Vi er ude af tid og sted, vi bliver, som bogens hovedperson, opslugt i de nye universer og lader os drage med. Vi glemmer vores egen virkelighed, og befinder os midt i en drøm. Og i drømmenes verden giver selv det mest umulige en klokkeklar mening for den, som drømmer.
 
Ved at fortælle historien, som om den var en drøm, formår du at få al ulogikken til at hænge sammen. Vi er ganske enkelt tryllebundet lige til virkeligheden vækker os.
 
Det lykkes dig midt i alt dette rod-sammen at komme omkring eksistentielle emner, at sætte spørgsmålstegn ved vor egen virkelighed og vore egne dimensioner. At fortælle om teenageres helt almindelige hverdagsproblemer på en naturlig måde og at behandle demokrati og menneskets evige længsel.
 
Alt sammen behændigt krydret med moderne computerteknologi og lidt magi.
 
Sally, din bog er ikke en bog. Den er et løg! Den er som løget lag på lag. Jo mere man skræller, jo mere er der indeni, og jo stærkere bliver den. Jeg kunne blive ved med at remse op. Du berører alt i modsætninger, og du får os endda til igen at spekulere på, hvad der kom først: hønen eller ægget?
 
Jeg er sikker på, at jo flere gange, man læser din bog, jo flere ting, får man øje på. Den er simpelthen spækket med detaljer og hentydninger og muligheder for egne fortolkninger. Og navnene, du har fundet på, er igen noget helt specielt. Jeg kan kun sige en ting: Læs bogen og se selv.
 
Og til skole- og børnebibliotekarer: Lån den ud til de unge mennesker. Den er tyk (326 sider), men den skal nok holde dem fanget – selv drengene - også selvom de er lige på nippet til at droppe bøgerne til fordel for computeren. Og når man har læst den, spørger man sig selv, hvordan en så lille bog kan rummer så meget.
 
Det sidste, jeg vil sige, inden tiden rinder ud af timeglasset, er: Tillykke! Vi tror på historien – og glæder os til fortsættelsen, for de nye universer kan umuligt ende her. Jeg ved, at vi igen i år har foretaget det helt rette valg!
Atter en gang tillykke med prisen - og værsgo'.
 
Sædvanligvis bliver der i forbindelse med prisoverrækkelsen udgivet en plakat med årets forfatter, men Sallys forlag, Gyldendal, har ikke villet stå for udgivelsen i år.
 
Imidlertid skal I ikke snydes, så i næste nummer af Børn & Bøger (nummer 3/2003) vil vi indsætte nogle midtersider som en "folde-ud-plakat" med årets forfatter. Edvard Pedersens Biblioteksfond, som så generøst sponsorerer prisen, har doneret yderligere et beløb, som gør det muligt.