Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2010 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond

Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 6. maj ved Liselotte Hillestrøm.
 

Prisoverrækkelsestale

Som det efterhånden er blevet tradition, skal vi her under middagen på årsmødet uddele Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond.
 
”Ved Edvard Pedersens Biblioteksfond”, fordi fonden hvert år generøst donerer de 20.000 kr., der følger med prisen. Det vil jeg gerne starte med at sige tak for. Uden dem ville det ikke være muligt at uddele denne ærefulde pris.
 
Ifølge fundatsen skal prisen gives til en dansk forfatter, der gennem sit forfatterskab har ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser. Forfatterskabet symboliseres i en bog, der er udkommet i året forud for prisuddelingen. Bogen udnævnes til ”Årets bog”.
 
Årets forfatterskab og Årets bog vælges hvert år af Kommunernes Skolebiblioteksforenings hovedbestyrelse – heraf resten af prisens navn. For at kunne træffe denne beslutning har vi valgt at lade foreningens særdeles kompetente og sagkyndige faglige udvalg give indstilling, som vi siger tak for.
 
Og for at det reelt ér hovedbestyrelsen, der træffer valget, indstiller det faglige udvalg flere end én forfatter og nogle gange flere end én titel af samme forfatter. Med indstillingerne følger beskrivelser af forfatter, titel, bogens eller bøgernes handling og meget mere.
 
På den måde er vi sikre på at træffe et forsvarligt og fagligt godt valg, uanset hvilken beslutning, vi når frem til. Nogle gange er det let, andre gange er det vanskeligt, men vi er aldrig i tvivl om, at vi vælger den rette modtager af årets pris. Således heller ikke i år.
 
Og i år har vi valgt at være onde. At lade ondskaben vinde. Vi har nemlig valgt en vanskelig bog, der er gennemsyret af ondskab fra ende til anden. Bedst som man tror, det ikke kan blive værre, bliver det det! Det er ondt – men hold op, hvor er det godt!
 
Årets forfatter har – til trods for næppe at være den mindste smule ond – foruden flere bøger for børn og unge også en del manuskripter til film og tv-serier på samvittigheden.
 
Nu har nogle måske allerede gættet, hvem der er tale om? I hvert fald skal det ikke holdes skjult længere, at ondskabens mester og Årets Forfatter er: - - - Ina Bruhn.
 
Den onde - og gode - bog er denne: ”Min fucking familie”.
 
Ved overrækkelsen af prisen sidste år, citerede jeg starten af bogen, fordi interessen for bogen blev vakt allerede der. Med storm. Det samme må man sige om dette års bog, så lad mig atter en gang citere en opsigtsvækkende start:
 
Se, det er mig.
 
Det er det her, jeg vælger at vise jer. Mig, der råbende og bandende rasler hen over gruset på en ambulancebåre, mens min mor løber ved siden af.
 
Ser I de to ambulancefyre veksle blikke hen over min sprællende krop? Det her bliver en af de historier, som kan fortælles videre til kollegerne.
 
Se også naboerne dukke op ved hækkene, mens de tænker: Så nu er den gal igen derinde.
 
Og se lige min mor! Et styk hidsig tranlampe med farvet hår og nedringet patværk, der rynker i midten.
 
Sådan! Det er da ondt. Sikke noget at sige om sin mor. Men det er også spændende. Man er nødt til at læse videre.
 
Den opmærksomme lytter har nok bemærket af bogens indledning, at der er flere ligheder mellem denne bog og den, vi valgte at give prisen sidste år.
 
For det første, har den filmiske træk – ikke underligt i betragtning af Ina Bruhns baggrund som cand.mag. i film- og medievidenskab. For det andet henvender den sig tydeligvis til folkeskolens ældste elever – men her hører ligheden også op.
 
Selve handlingen er en ganske anden, og skønt også dette års bog kan virke kontroversiel og grænseoverskridende, er det helt andre ømtålelige temaer, der tages under behandling.
 
Bogens hovedperson er Christoffer – eller rettere Nina – nej Christoffer. Christoffer er nemlig født i en pigekrop, som han har hadet, lige så længe han kan huske. Et af bogens hovedtemaer er altså transseksualitet – et emne, der ikke behandles i ret mange ungdomsbøger. Eller i det hele taget.
 
Og årsagen til, at han ligger på båren i bogens begyndelse, er, at han har gjort endnu et selvmordsforsøg.
 
Christoffer går i niende klasse, men der er stadig ingen i familien, som rigtig har accepteret, at han er en dreng i en piges krop. Det er dog kun ét af hans problemer. Et andet, og måske større, er, at han er født ind i en familie, hvor rendyrket ondskab har hersket i generationer.
 
 Det sidste er en af bogens indgangsvikler. Ud over en nutidig historie, der udspiller sig i løbet af et døgns tid, hvor familien mødes i mormorens hus, fortælles med flotte filmiske greb om den ondskab, familiens medlemmer besidder, og de handlinger, de har bedrevet.
 
Det starter i 1671, hvor en mange gange tip-oldemor slår spædbørn ihjel og brænder dem i kakkelovnen. Herefter går familiens onde historie over blandt andet lede slavepiskere og ridefogeder til Christoffer selv, der bestemt heller ikke hører til Guds bedste børn.
 
Ind imellem dem er der senest morfaren, en stenrig, drikfældig fabrikant, der til sin død holdt hele familien i et jerngreb. Dette er nu overtaget af den mindst lige så magtsyge onkel Helge, der dog er adopteret. Arv eller miljø? Kan man vælge ondskab til? Eller har man mulighed for at vælge det fra?
 
Bogens persongalleri består endvidere af blandt andre Christoffers mor, hendes søskende og kærester, en tante, en fætter og en kusine samt en gammel barnepige, som også alle bærer på hver deres besynderlige hemmeligheder.
 
I det tidsrum, den nutidige handling foregår, udspiller der sig adskillige intriger og magtudøvelser, som ender med et familiemedlems død. Romanen ændrer altså karakter til også at blive en kriminalroman. Og måske skal morderen helst slet ikke findes?
Handlingen er utroligt fængslende, og tematikken omkring ondskab er både interessant og evig gyldig. Det store og brogede persongalleri kan dog være lidt vanskeligt at holde rede i, så det kan godt være lidt af en udfordring at læse bogen, der ikke hører til de letteste.
 
Det behøver den dog heller ikke at være – den skal nok tiltrække læserne alligevel. Det onde og lidt mystiske vil appellere til en bred målgruppe, ligesom det, at bogen også er en krimi, tilføjer en yderligere læserskare.
 
At bogen ikke er helt let, kan jo så bare medvirke til, at flere unge bliver gode læsere, fordi de bare MÅ læse bogen færdig. Det er bestemt en yderligere kvalitet.
 
Med valget af ”Min fucking familie” har vi naturligvis lagt vægt på indholdet, men også på, at romanen vil tiltale både drenge og piger, idet hovedpersonen jo er begge dele. Vi har lagt vægt på, at bogen er usædvanlig velskrevet med en helt særegen sprogtone og fortællestil.
 
Endvidere har vi lagt på vigtigheden af, at der også skrives kvalitetslitteratur, som er en udfordring til modne og gode ungdomslæsere. At der skrives bøger til unge mennesker i feltet mellem ungdoms- og voksenlitteratur.
 
Præcis dette er vigtigt for at føre dem skridtet videre ind i voksenbogen. For Kommunernes Skolebiblioteksforening er det afgørende at medvirke til, at så mange børn og unge som muligt læser så meget som muligt – og bliver ved med at læse. Derfor skal der være noget for alle.
 
Der skal være bøger til børn og bøger til unge. Der skal være lette bøger og svære bøger. Der skal være bøger i alle genrer, og der skal behandles så mange temaer som overhovedet muligt. Der skal være bøger til undervisning, bøger, som er ren underholdning, og bøger, som giver stof til eftertanke.
 
Dette års bog er det hele; den kan læses for fornøjelsens skyld - med eller uden eftertanke - og den kan også anvendes til litteraturundervisning. Ina Bruhn er ikke blot ondskabens, men også skrivekunstens mester. Hun formår at favne det hele på én gang.
 
I sin anmeldelse af ”Min fucking familie” skriver Kent Poulsen i ”Børn & Bøger” nr. 4, 2009:
 
Med denne seneste udgivelse er Ina Bruhn ved at etablere sig med et ganske vægtigt forfatterskab.
 
Det er vi enige i! Ina Bruhn har nemlig efterhånden skrevet flere vægtige bøger for unge. Senest har hun været hovedforfatter til serien ”Genstart”, som er et utrolig spændende projekt, hvor i alt 6 bøger er skrevet simultant af 3 forskellige forfattere.
 
Jeg skal ikke her komme nærmere ind på ”Genstart”, men jeg vil dog ikke undlade et kort citat fra Eiler Jensens samlede anmeldelse af serien i ”Børn & Bøger” nr. 3, 2010, som i øvrigt ligger i mapperne her på årsmødet.
 
Han skriver:
 
Ina Bruhn er jo den drevne i gruppen, uha for en prosa, hun kan levere! Hvor er det godt!
 
Derefter konkluderer han afslutningsvis, at værket under alle omstændigheder er betydeligt.
 
Der er altså overhovedet ingen tvivl: Her er en forfatter, som er både ”vægtig” og ”betydelig”. Dermed lever Ina Bruhn i allerhøjeste grad op til betingelserne i prisens fundats – ”at forfatteren gennem sit forfatterskab har ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser”.
 
Der er altså kun ét tilbage at sige: Vi er helt overbevist om, at vi på godt og ondt har foretaget det rigtige valg, og at dette års forfatterpris går til den helt rigtige modtager!
 
Nu er vi så ved at være nået vejs ende, men der er lige et par detaljer mere. Blandt andet årets forfatterplakat. Det er jo også efterhånden blevet en tradition, at forlaget bag ”Årets bog” lader fremstille en plakat i forbindelse med prisoverrækkelsen. Det er der også blevet i år.
 
Jeg vil gerne takke forlaget Høst & Søn for den meget smukke plakat, som efter årsmødet vil blive udsendt til fordeling på landets skoler.
 
Der vil også i lighed med tidligere år blive bragt en mindre udgave af plakaten i ”Børn & Bøger” med prisoverrækkelsestalen trykt på bagsiden. I samme nr. af ”Børn & Bøger”, der udkommer i juni måned, bringer vi også et interview med Ina Bruhn i anledning af forfatterprisen.
 
Hvis man har lyst til at læse mere om tilblivelsen af ”Genstart”-serien, kan jeg anbefale at læse Steffen Larsens interview med forfattertrioen i ”Børn & Bøger” nr. 7, 2009.
 
Det sidste jeg vil sige, inden vi når frem til den alvorlige del af prisoverrækkelsen, er, at Ina Bruhn som sine forgængere de seneste år her efter middagen vil signere plakater til årsmødets deltagere.
 
Men ikke nok med det. Hun vil også signere bøger... Forlaget Høst & Søn vil i anledning af, at Ina Bruhn modtager prisen, genudgive hendes roman "To skridt og et lysår", der udkommer om et par uger.
 
Som en særlig gestus vil Forlaget Høst & Søn forære alle årsmødets deltagere et eksemplar af bogen, og det er den, Ina Bruhn vil signere sammen med plakaten. Jeg siger også tusind tak til forlaget for bogen, som jeg glæder mig til at læse.
 
Ja – nu er det så blevet tid - Ina, vil du komme herop og modtage din meget velfortjente pris?
 
Som det sig hør og bør, skal du først have en buket blomster som det her-og-nu-synlige bevis på prisen. Når du har fået den, kan vi gå videre med det egentlige.
 
Kære Ina – her har du så i form af en check det kontante bevis på, at vi er mange, der sætter pris på dine bøger, og at du har ydet et ”særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser”.
 
Det er første gang, du modtager en pris for dit forfatterskab, men vi er sikre på, det ikke bliver den sidste. Vi glæder os til at se meget mere fra din hånd.
 
Rigtig hjertelig tillykke!