Gratis udstilling
Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre administrerer forfatter Camilla Hübbes og illustrator Rasmus Meislers vandreudstilling om tilblivelsen af bogen TAVS, der er inspireret af japansk manga. Forfatteren og illustratoren tilbyder skoler og biblioteker m.v. at låne udstillingen gratis mod betaling af returfragt og evt. erstatning af plancher, der ødelægges, mens de er i lånerens varetægt.
Udstillingen, der blandt andet er velegnet til arbejde med manga og tegneserier eller i forbindelse med temauger, består af 10 A1-plancher monteret på skumplast. Plancherne er indrammet og klar til ophængning eller udstilling på f.eks. staffelier.
Udstillingen, der vejer ca. 12 kg og fremsendes i specialfremstillet transportkasse, udlånes sædvanligvis for 2 uger ad gangen med levering mandag, og returnering, så den er retur/fremme hos den næste låner mandag 2 uger senere.
Hvis man ønsker at låne udstillingen, kan man kontakte foreningen på tlf. 33 11 13 91 eller sende en mail til bestilling@kfplc.dk med angivelse af ønsket lånetidspunkt, navn og leveringsadresse. Hvis udstillingen ikke er ledig på det ønskede tidspunkt, vil foreningen vende tilbage med oplysning om mulige alternative lånetidspunkter.