Årets Skolebibliotek 2011

Årets tema for nominering var Fremtidens læringsunivers.

Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger.

Vinderen af titlen Årets Skolebibliotek 2010-2011 blev Christinelystskolen i Lemvig Kommune.

Prisen blev overrakt på Kommunernes Skolebiblioteksforeings årsmøde den 5. maj 2011 i Odense.

Direktør Renate Nielsen fra hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger overrakte førstepræmien til repræsentanterne fra Christinelystskolen i Lemvig.

Her er Christinelystskolens samlede skolebibliotekstem, der tæller skolens leder Jens Andersen (i midten), stillet op til fotografering hjemme på skolen.

Ud over æren vandt Christinelystskolen et skolesæt af LEGO Mindstorms Education bestående af byggesæt, intuitivt programmeringssoftware og ti robotter. Som tillægspræmie havde Mikro Værkstedet, der stod bag præmien, også doneret et eksemplar af det nyes fre LEGA Education: Green City

Som fysisk symbol på prisen modtog Christinelystskolen et unikt kunstværk skabt specielt til lejligheden over temaet Skolens bankende hjerte.

I finalen var ud over Christinelystskolen Oehlenschlägersgades Skole i Københavns Kommune og Dalmose Skole i Slagelse Kommune, som hver modtog en flot andenpræmie bestående af henholdsvis klassesæt af Birgitte Lorentzens debutroman Cykose fra forlaget Gyldendal med tilhørende forfatterbesøg og et udvalg af engelsksprogede grafiske bøger fra det svenske forlag Inscriptus.

Anette Grønholt Andersen fra Kommunernes Skolebiblioteksforenings hovedbestyrelse overrakte andenpræmierne til de to vinderskoler. Oehlenschlägersgades Skole, der havde taget en engageret elev med til prisoverrækkelsen, modtog præmien fra Gyldendal.

Direktør Tommy Strömberg fra forlaget Inscriptus havde lagt ekstra på vægtskålen, og de to repræsentanter fra Dalmose Skole blev helt overvældet, da de fik overrakt to propfyldte kasser med ikke færre end 164 bøger.