Årets Skolebibliotek 2012

Årets tema for nominering var Det inkluderende skolebibliotek.

Årets Skolebibliotek præsenteres i samarbejde med hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger.

Vinderen af titlen Årets Skolebibliotek 2011-2012 blev Fjordskolen i Aabenraa Kommune.

Prisen blev overrakt på Kommunernes Skolebiblioteksforeings årsmøde den 10. maj 2012 i Middelfart.

Direktør Renate Nielsen fra hovedsponsor Dantek Biblioteksløsninger overrakte den flotte førstepræmie til repræsentanterne fra Fjordskolen.

Der var også fornemme andenpræmier til Østre Skole i Grenaa, Norddjurs Kommune, Hald Ege Skole i Viborg Kommune.  

Ud over æren vandt Fjordskolen et komplet sæt af Vejle Kommunes nye multimodale undervisningsmateriale om Jellingstenen. Den store Jellingsten er kononpunkt i folkeskolens historiekanon, og det samlede undervisningsmateriale vil formidle stenens tre temaer: Rige, regent og religion.

Som fysisk symbol på prisen modtog Fjordskolen et unikt kunstværk i glas skabt specielt til lejligheden af glasværket i Holmegård Park.

I finalen var ud over Fjordskolen Østre Skole i Grenaa, Norddjurs Kommune og Hald Ege Skole i Viborg Kommune, som hver modtog en flot andenpræmie bestående af henholdsvis et klassesæt af Mads Heinesens roman Jeg er modig fra forlaget Høst & Søn med tilhørende forfatterbesøg og et stort arbejdssæt bestående af 15 af hver af de fire udkomne titler i serien EKKO fra forlaget Carlsen..