Anmeldelse af andet bind i Siri Pettersens trilogi Ravneringene

Anmeldelse af andet bind i Siri Pettersens trilogi Ravneringene

Jeg er ikke nogen døgnflue, jeg er Hirka.

Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen ser nærmere på andet bind, Råddenskab, i Siri Pettersens trilogi Ravneringene.

I slutningen af Odinsbarn, som er første bind af trilogien, forlader Hirka Ymslanda. Hun er vokset op i landet, men er ikke som landets indbyggere. Hun er et Odinsbarn, et menneske, så derfor kan hun ikke blive i landet, fordi hun vil sprede råddenskaben der.

 

Tilbage til menneskenes verden

Det er dog ikke kun hende, som er en fare for Ymslændingene. De blinde udgør ligeledes en alvorlig fare.

En anden grund til, at hun må rejse væk, er, at den person, som hun både beundrer og er forelsket i, Rime Al Elderin, og hun har afsløret, at den, som man i landet har tilbedt som en Gud, Seeren, slet ikke findes.

Hele magtstrukturen i landet braser sammen, og Ravnebæreren, Ilume An-Elderin, Rimes mormor, omkommer. Rime er herefter den naturlige arvtager til at blive den næste Ravnebærer, selv om han kun er 19 år.

Han har imidlertid også en anden opgave, som han har valgt, fordi han faktisk ikke ønsker at blive Ravnebærer, han er kolkagga, en kriger, som uden blusel går i krig og slår ihjel. Han er født til at blive Ravnbærer, men har valgt at være kolkagga! Så vil han have den opgave, der står åben til ham - og hvad med ham og Hirka?

For at hjælpe Rime til at blive Ymslandas nye leder vælger Hirka at tage bort og vende tilbage til den verden, som hun er overbevist om er hendes. Menneskenes verden.

Der er et citat på side 442/443, som jeg brændende ønsker at levere her. Men det vil ødelægge alt for læseren, så jeg skriver bare: …

 

Nogen må træde til

Her møder vi hende i andet bind med den lidet smukke titel, Råddenskab. Ja, den er ækel, men dækkende. For der er megen råddenskab i den verden, hun ankommer til. I begyndelsen bor hun i en kirke hos Fader Brody.

Da hun kom til landet, var hun ikke alene. Hun havde sin ravn Kuro med sig. Men Kuro bliver syg, og på et tidspunkt forvandler den sig til et andet væsen, som viser sig at være figuren Naiell, en blind og en dreyri.

Og hvem er han? Ja, han er en blind, men ikke en hvilken som helst blind. Han er faktisk Seeren fra Ymslanda, som man troede ikke eksisterede, men det gør han så - om ikke i bedste velgående, så eksisterer han dog.

Når han tager tilbage til menneskenes verden, så har han naturligvis sin gode grund dertil. Og den hedder Graal. En anden grund hedder - vel ikke uventet - Hirka. Og en tredje grund er, at der i menneskeverdenen lever en masse blinde, som heller ikke hører til her, og som vil gå til grunde med mindre nogen eller én, kan træde helbredende til.

Og se, kære læser her er denne anmelder bange for, at han bliver nødt til at bryde af. For hvis for meget afsløres, så vil det være uden spænding at læse bogen.

 

Av, for en gyser

Men der er jo også Rime, for romanen krydsklipper mellem menneskeverdenen med Hirka som omdrejningspunkt og Ymslanda med Rime som omdrejningspunkt.

Og Rime har det mere end svært i Ymslanda. Som nævnt er han er først og fremmest stillet i det vanskelige dilemma imellem rollen som Ravnebærer og rollen som kolkagga. Men han er leder i et samfund, som både kræver og forventer af ham, at han påtager sig lederrollen i samfundet.

Endelig er der det regulære savn efter Hirka, som han ønsker sig mest af alt. Uanset at hun er et menneske og dermed haleløs. Langsomt kører tingene op i en spids for Rime.

Situationen går fra spændt til betændt mellem ham og de øvrige elleve i Rådet, især Eirik, der på et tidspunkt forsøger at få snigmyrdet Rime. Med katastrofale følger.

Heller ikke den situation vil vi løfte sværdet for.

Nævnes skal det dog, at Rime på et tidspunkt vælger at tage til menneskenes verden for at finde og hjælpe Hirka - og om muligt bringe hende med tilbage til Ymslanda.

Av, for en gyser, der kulminerer i slutningen af bind to. Og med Rime og Hirka i roller, som ingen af dem kunne have set komme, som det hedder nu om stunder.

 

Udvikling for alle pengene

Siri Pettersen er en mester i komposition. Romanerne er så komplekst tænkt, at man gang på gang sidder og tænker: Hvordan i alverden kan dette dog tænkes så sofistikeret og elegant frem, at man sidder og er med i fortællingen med hver en fiber spændt i sin krop?

Desuden er romanen både velskrevet og godt oversat, så det er samtidig en læsermæssig fryd at vende blad efter blad.

Trilogien Ravneringene er tænkt at skulle udkomme hen over et år. Første bind, Odinsbarn, udkom i foråret 2016, og Børn & Bøger bragte i den anledning et interview med Siri Pettersen. Andet bind, Råddenskab, udkom i efteråret 2016. Tredje bind, Evnen, udkommer her i foråret 2017.

Men med afslutningen af bind to siddende dybt i kroppen kan denne anmelder kun sige: Kom nu med den treer.

Det vil blive så fint at kunne se tilbage på det samlede værk, se det i et helikopterperspektiv og vurdere udviklingen af karaktererne - både de tilstødende og de gennemgående. For udvikling er der for alle pengene, det må man love for.

Siri Petterson: Råddenskab. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem. I serien Ravneringene. Høst & Søn, 467 sider, 249,95 kr.


Læs også anmeldelsen af bind 1, Odinsbarn, bragt her på bloggen uge 19, 2016, og et interview med forfatteren Siri Petterson i uge 21, 2016.