Børn & Bøgers journalist og anmelder Eiler Jensen har set nærmere på Søren Jessens opfølgere til Liv på spil; Alt på spil, som her anmeldes:
Ondskab har det med at smitte, havde hun læst et sted.
Hun havde slet ikke lyst til at blande sig med andre mennesker. Verden var afskyelig.
Lisa er ensom, forladt og et outcast. Selv om hun så langt er den bedste i klassen, hjælper det hende ikke det mindste. Venner er der ingen af, Gudinderne allermindst.
Mathilde, Freja og Emma var dem, der først og fremmest mobbede livslysten ud af hende. Selv Tobias, som engang var hendes bedste ven, ser ikke til hendes side uden foragt.
Allerede i første kapitel ledes man som læser ind i det ondskabens univers, som Lisa er så indspundet i, og som er denne spændende romans altoverskyggende tema. Ondskab og hævn!
Ganske vist er det ikke her, der er nogen, der hverken mentalt eller fysisk gør hende fortræd. Faktisk kommer hendes tanker om ondskaben af, at hun forsøger at slå en flue ihjel. Det lykkes hende ikke, men hvorfor forsøge i det hele taget?
Fluen var ikke helt død. Den lå på ryggen og sprællede med benene. Lisa fik straks dårlig samvittighed. Havde den virkelig fortjent det? Den forsøgte jo bare at overleve og havde ikke ment noget ondt med det. Insekter var ikke onde. Dyr var ikke onde. Det eneste sted i naturen, hvor der fandtes ondskab, var i mennesket.
Ved sin handling får Lisa grund til at gøre en lille overvejelse over ondskaben. Nej, fluer er ikke onde, selvfølgelig ikke. Fluer har ikke bevidsthed og dermed heller ikke forestillingsmulighed om, hvordan verden kan være.
At gøre ondt kræver bevidsthed om noget, og bevidsthed giver mulighed for at forestille sig noget om noget, f.eks. at ting kunne være anderledes, og at nogen nogle er idioter, som ikke fortjener bedre end at blive pint, plaget og mobbet.
Og den lod er faldet på Lisa - som i denne forbindelse er at sammenligne med fluen fra før - bortset fra bevidsthedsniveauet. Gudinderne har udset sig deres flue, som de dasker til, når lejlighed byder sig, og det er grimme ting, de finder på.
Ikke mindst hate crimes, happy slapping og chikane på nettet: Billeder af et blottet bryst og en lille video, hvor hun tager tøjet af for Tobias i den tro, at de skal have det lidt hyggeligt.
På ingen måde. Det er kun med ydmygelsen som formål, det sker. Og til skadefryd for andre. Og så Tobias?!!! De, som var så gode venner!
Om det så er hendes viden, bliver den gjort til genstand for spot og hån og latterliggørelse.
Lisa bor sammen med sin far og mor og lillesøsteren Isabella i Aarhus. En ganske almindelig kernefamilie, men med en storesøster, som skal lide. Det har Gudinderne bestemt, og om dem hedder det:
Holdt man sig gode venner med Gudinderne, var livet så meget lettere.
Kammeraternes idelige forfølgelse af Lisa gør hende både træt, syg og hævnlysten. Når hun kan se sit snit til det, fortæller hun, at hun er syg og bliver hjemme fra skole.
Fortælle forældrene, at der er problemer, orker hun ikke, fordi hun har en forventning om, at det kun vil gøre ondt værre. Og lægebesøg hjælper ikke.
Det eneste lyspunkt, hun efterhånden kan se i horisonten, er den stak piller, hun har sparet op og gemt i skabet på sit værelse. De vil kunne udfri hende. Hun prøver, men det mislykkes. Hendes elendighed vokser og sammen med den hævnfølelsen.
En dag fortæller Isabella, at moderen på et loppemarked har købet en stor stak Anders And-blade til lillesøsteren, og da Lisa er hjemme fra skole giver hun sig til at bladre i stakken. Imellem bladene finder hun en CD, hvorpå står skrevet ALT.
Lisa stikker CD’en i diskdrevet i sin bærbare, og frem dukker et spil, som hun ikke kender til. Men det viser sig, at man kan vælge sig ind på forskellig vis. Lande, personer - alt muligt. Lisa vælger sig ind på Guinea i Afrika.
Her ser hun tre piger på vej ned for at hente vand fra den ellers sparsomme vandforsyning. Den ene af pigerne Neema, vælger hun at ”krybe ind i”, og hun lader hende kravle ind i en klippehule. Her finder Neema rigeligt med vand, men hun bliver samtidig bidt af en flagermus.
Lisa fascineres af spillet, især da hun opdager, at hun også kan søge på sit land, sin by, ja sågar sin skole - og bedst af alt på sine klassekammerater. Ikke mindst De Tre.
Og hun finder ud af, at hun kan styre og manipulere med dem på alle tænkelige måder. Både Freja, Emma, Mathilde og Tobias kan hun hundse rundt med og ydmyge efter alle kunstens regler.
Her i denne herlige virkeligheds-simulator kan hun lege med tanken om, hvorledes hun kan hævne sig. På ganske kort tid drukner hun Tobias og Freja, siden lader hun Emma omkomme ved at springe ud fra en bro … åh, det er kildrende, fascinerende.
Lige indtil hun opsøges af Mads, som i nogen tid har fulgt efter hende, da han har opdaget, at hun har fået fingre i spillet. Hvad Mads fortæller, kommer som et chok for Lisa, nemlig at de ting, hun sætter i gang i spillet rent faktisk sker i virkeligheden.
Derfra bliver gode råd dyre. For hvad nu med de tre døde kammerater? Står hun der på hævnens præmis og er blevet massemorder? Er der en redning for hende? Hvordan komme ud af klemmen?
Mads kender en metode, som han viser hende. Desuden fortæller han, at hans lægeforældre er taget til Guinea, fordi der dernede er udbrudt en ebola-epidemi. Er det mon også noget, Lisa har sat i gang?
Der bliver en nødvendig udredning her, som vanskeliggøres, da hendes pc bliver stjålet med CD’en i. Men lykkes skal det, så hun og Mads har nok at se til for at få genoprettet situationen fra før, hun kendte til spillet.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad der er sket undervejs - dels med Gudinderne og dels med Lisa selv. Og hvad med spillet? Med det mellem hænderne kan man jo lege … uendeligt?
Mads og Lisa har en samtale:
- Jo, men tænk på alt det gode, man ville kunne gøre med det.
- Tænk på alt det onde, man ville kunne gøre med det.
- Men nu ved vi jo, hvordan det virker, sagde Lisa. - Måske kan vi få noget godt ud af det?
- Hvis der er noget, ALT har lært mig, så er det, at et menneske ikke kan være Gud. (…)
- Jeg tror ikke, spillet gør en til Gud. Det gør nærmest en til djævelen. Sagde Lisa.
Det er en virkelig spændende, velkomponeret fortælling om ondskab, Søren Jessen har begavet os med. Eneste lille mislyd er, at det er en CD, Lisa får mellem hænderne.
Mange af nutidens bærbare og andre pc’er har ikke mere disk-drev. Men lad det nu ikke trække fra i det regnskab: At det er en væsentlig, velfortalt og fin fortælling, at personerne er rørende og vedkommende, og at man er godt underholdt hele vejen igennem.
Og så er der en del begrebspar, som man kommer til at forholde sig til undervejs: Kærlighed-ligegyldighed, ondskab-godhed, selvtillid-mindreværdsfølelse, egoisme-empati.
Søren Jessen: Alt på spil. Gyldendal, 213, 249,95 kr.
Læs flere korte og længere anmeldelser i Børn & Bøger.
