Børn & Bøgers anmelder og journalist Eiler Jensen har talt med Christina Bonde om hendes forfatterskab og særligt romanen Skyggesider, som er noget af en gyser.
Jeg skulle interviewe forfatteren Christina Bonde ved Fantasybogmessen på Herlufsholm i Næstved. Sagen er bare, at hun i sidste øjeblik er nødt til at sende afbud, fordi en stædig influenza har udviklet sig til en lungebetændelse, så hun må blive under dynerne.
I forvejen havde jeg sendt mine spørgsmål til hende, så hun vidste, hvad jeg ville spørge hende om i interviewet. De spørgsmål besvarede hun fra sygesengen, og det blev så til en slags mailinterview, som vi ikke synes, læserne skal snydes for.
Spørgsmålene drejer sig især om hendes gyser af en roman, Skyggesider, som er udkommet på forlaget Tellerup i 2016.
• Vil du til at begynde med præsentere dig selv - hvor kommer du fra, hvor hører du til - jeg ved, du er uddannet sygeplejerske, men hvordan blev det til forfatteriet?
- Jeg er 38 år, bosiddende i nærheden af Kolding sammen med min mand, vores to børn og en hel minizoo af kæledyr. Jeg er uddannet sygeplejerske i 2002, og det var egentlig først i 2010, da jeg gik hjemme på barsel med mit andet barn, at skrivelysten for alvor blomstrede op.
- Jeg har altid holdt af at skrive, men aldrig turde drømme om at blive forfatter, og det var også først, da jeg stod med en historie af fuld boglængde, at jeg overvejede muligheden for udgivelse. Siden er det gået rigtig stærkt.
• Sig lidt om nogle af de bøger, du har skrevet forud for Skyggesider? Jeg tænker på romanen Månens børn og trilogien Nattens sanger (Besat, Skæbne og Følelse).
- Min debutroman var Månens børn, som udkom i december 2013 og handler om varulve.
- Jeg havde længe haft lyst til at skrive en historie, der ikke nødvendigvis skulle følge den klassiske fantasyskabelon med dens helte og heltinder, snarere skulle være en historie, der på trods af alt det overnaturlige, ikke er så langt fra virkeligheden, som det man møder i mange fantasyuniverser.
- Månens børn er en skildring af en teenager, der bliver gravid og må træffe mange svære valg i en verden fuld af usympatiske typer.
- Jeg tror, at de fleste kan nikke genkendende til det, at man som teenager kan have vanskeligt ved at gennemskue, hvem der er den rette person for en, når der er mange kandidater, men man mangler livserfaring at sammenligne ud fra.
- Ydermere er hovedpersonen belastet af en rodløs opvækst og en uklar fortid, som gør det svært for hende at forstå sin egen identitet.
- Nattens sanger-trilogien udkom i løbet af 2014 og er en vampyrfortælling. Det var en kæmpe fornøjelse at skabe min egen version af et ellers ret så velbeskrevet univers. Samtidig har skæbnebegrebet min interesse. Er der en mening med alting? Er vilje og handlinger bestemt af årsager, vi ikke selv er herre over, eller skaber vi vores egen skæbne?
- Og da netop skæbnebegrebet fylder meget i fortællingen, har arbejdet med Nattens sanger ladet mig dykke ned i mange forskellige mytologier.
- Det var ikke planlagt, at Nattens sanger skulle være en trilogi, men efterhånden formede sig en opdelt tematik. Hver bog indledes med en prolog, som angiver bogens tone og fokusområde.
- Hvor Besat koncentrerer sig om forladtheden og det at føle sig alene i en uoverskuelig verden, har Skæbne fokus på usikkerheden. Hvilken løsning er den rigtige, når man er splittet mellem verdener? Hvem er jeg, og hvor er min plads i verden?
- Trilogiens sidste del, Følelse, har fokus på angsten. Angsten for at miste dem, vi holder af. Angsten for utilstrækkelighed og for at svigte.
- Nattens sanger er som sagt en vampyrfortælling, men det er i høj grad også en fortælling om svære valg og store følelser. Det er en fortælling om skæbnen og mytologien bag, og det er en historie om magt, begær og dominerende drifter.
- Skyggesider er dark fantasy i et nervepirrende psykologisk spil. Historien roder med ens virkelighedsopfattelse og efterlader måske læseren med spørgsmålet Hvor skarp er egentlig grænsen mellem vores drømmeverden og det faktuelle liv?
• Hvordan vil du karakterisere Skyggesider? Er den fantasy eller er den en dybdepsykologisk thriller? Eller magi? Eller…?
- Det kan være svært at placere Skyggesider genremæssigt. Jeg havde heller ikke mange overvejelser i forhold til genren, da jeg skrev den. Dark fantasy, psykologisk thriller, horror, magisk realisme - en god blanding, tror jeg.
• Bogen åbner med en art prolog, der handler om pigen Mia. Fortæl, hvad situationen går ud på?
- I prologen møder vi Mia, som det ene øjeblik er i færd med at miste sin uskyld til en mand, som hun har kendt gennem længere tid - næste øjeblik bliver hun jagtet af selvsamme mand, som forsøger at myrde hende.
- Spørgsmålet er, om situationen er en virkelig hændelse eller ej. Mia eksisterer, men gør hendes elsker og morder, eller foregår det hele kun i hendes hoved?
• Den mand, som Mia her kommer så forfærdeligt galt af sted med, gør noget i slutningen af prologen.
• Der står: Manden lo dybt i halsen. Han lod hånden bryde igennem Mias hud. Pressede den ind mellem ribbenene. Det varme hjerte sitrede i en sidste krampetrækning til hans hånd tog fat omkring det og klemte til. // Himlens røde lys forsvandt i det øjeblik Mia døde.
• Vil du lige kommentere, hvorfor Mia skal komme af dage på den bestialske måde?
- Igen, er det virkeligt, eller er situationen noget, der foregår i Mias sind?
- Ja, hun dør, men eksisterer hendes elsker og morder fysisk, er han en vrangforestilling, eller er der noget helt andet, nemlig noget dæmonisk bag?
- For mig er den bestialske situation i virkeligheden et billede af Mias forskruede sindstilstand, da hun begår selvmord. Men det er op til læseren selv at fortolke.
• Lad os nærme os bogen ved at indkredse din hovedperson Tricia. Hvem er hun? Hvilken familie er hun rundet af? Hvordan er hendes private liv? Hvem er hun gift med, og hvordan er deres ægteskab? Hvad er Steven, hendes mand, i øvrigt for en fyr? Har Tricia børn - og hvad laver hun?
- Tricia er 28 år. Hun er opvokset i et samfund hvor hovedparten, også Tricias familie og venner, er troende katolikker, men selvom Tricia er meget pligtopfyldende, har hun svært ved at acceptere sin tro.
- Hun er gift med den otte år ældre Steven. Han er ejendomsmægler og går meget op i sin karriere. Sammen har de en 3-årig søn, som hedder Silas.
- Tricia har altid drømt om at blive advokatsekretær, men efterhånden har hun tilsidesat drømmen til fordel for Stevens karriere og bestræbelsen på at være den perfekte mor for sønnen. I stedet arbejder hun som kontorassistent om formiddagen ved kommunen og som køkkenmedhjælper på en café om eftermiddagen.
- Desværre kæmper Tricia også med en spiseforstyrrelse. Hun er anorektiker og har været det, siden hun var barn. Sygdommen fylder meget i hendes liv, og den er med til at fremhæve de forandringer, hun gennemgår i bogen.
• Tricia havde engang en tvillingesøster, Emily. Fortæl om hende - og om, hvorledes hendes død påvirker Tricias liv. Fortæl om dette mærkelige yin/yang udviklingsforløb, der foregår mellem de to søstre.
- Tricia mistede sin søster 11 år tidligere. Emily begik selvmord, og det var Tricia, der fandt hende hængende med et reb om halsen fra en loftbjælke i kirkens mødelokale.
- Men som katolik er selvmord den direkte vej til Helvede, og Tricia er overbevist om, at søsteren aldrig ville vælge en sådan skæbne frivilligt. Tricia kan derfor ikke slippe tanken om, at der ligger en anden årsag bag søsterens død. Men Emily var også syg.
- Indtil skolealderen var Tricia og Emily ens. De tænkte ens, interesserede sig for det samme og var uadskillelige, men det ændrede sig pludseligt.
- Tricia blev indesluttet, nærmest depressiv og skeptisk i sin tilgang til verden, og Emily blev udadvendt i en sådan grad, at hun var manisk. Og da søsteren dør, føler Tricia skyld over at være i live og har mange tanker om søsterens motiv til at tage sit eget liv.
• Hvordan trives Tricia i sit private liv? Jeg tænker på, at Tricia ofte har stærke seksuelle drømme?
- Tricia er forsømt og overset. Hendes mand har travlt med sin karriere, forældrene og veninden har travlt med kirken, og Tricia selv har tilsidesat sine drømme for at være den perfekte mor for sin søn.
- Ingen hjælper hende med at tackle hverdagen eller den spiseforstyrrelse, hun lever med. Ingen hjælper hende med at bearbejde tabet af sin søster.
- Som resultat har Tricia skabt en fantasielsker, og eftersom hun ikke kan få styr på sit følelsesliv, forsøger hun at opnå fysisk følelse ved at opsøge nydelse hos en fiktiv elsker.
• Tricia arbejder til hverdag på et offentligt kontor om formiddagen og på en bar om eftermiddagen - hun har ikke rigtig fået gjort sin uddannelse som advokatsekretær færdig, så derfor hutler hun sig igennem sådan lidt på må og få.
• På sit kontorarbejde har Tricia en veninde, som hedder Maria. Sig noget om hende, der går for at være Tricias bedste veninde. På sit eftermiddagsjob hos Theo, har hun en god ven, bøssen Daniel, som går for at være hendes bedste ven. Fortæl lidt om ham?
- Maria er den veninde, man vokser op med og holder fast i, fordi det forventes af en. Gennem historien er Maria den, som sørger for, at Tricia holder fast ved kirken. Hendes rolle er i begyndelsen en form for tryghed for Tricia, men senere indser Tricia, at Maria også er den, der holder hende tilbage og bremser hendes personlige udvikling.
- Daniel er Marias modsætning. Tricia er i virkeligheden nok lidt forelsket i ham, selvom han er bøsse, og det må holdes hemmeligt i det katolske samfund, de lever i.
- Men Daniel er den ven, som hiver hende op, når hun har det svært, og fordi de begge skjuler deres sande behov, kan Tricia på mange måder identificere sig med ham.
• Lad os blive lidt ved Tricias drømme. Som læser er man et stykke tid om for alvor at bemærke, at hendes drømme ikke er virkelighed. De er nemlig meget virkelighedsnære.
• Man opdager nok grafisk, at der sker noget, idet noget af teksten er sat med almindelige typer og andre med kursiv, og man finder så ud af, at drømmene er den tekst, der er sat med kursiv. Men hendes drømme er som nævnt meget realistiske. Og drøm og virkelighed fletter sig ind i hinanden?
• Det virker næsten, som om Tricia i stedet for at drømme lever en slags parallelliv, hvor de samme personer optræder - men i forskudte og både sym- og antipatiske roller? Og det er der naturligvis en grund til. Hvilken?
- Først og fremmest er det meningen, at man som læser skal føle sig lige så forvirret, som Tricia føler sig.
Tricia er selv i tvivl om, hvad der er drøm og virkelighed, og det skal man også være som læser. Da jeg skrev Skyggesider, var det vigtigt for mig, at læseren skulle forstå præcis, hvor desperat Tricia føler sig.
- Det persongalleri, som vi præsenteres for, består både af virkelige mennesker i Tricias liv og personer, der repræsenterer de skyggesider, som Tricia oplever i sine drømme.
• Vi møder første gang i en drøm en kollega til Tricia (hos Teo), som hedder Gabriella. Siden møder vi hendes også i det virkelige liv… Hvor meget vi så end kan stole på det, vi får fortalt? Sig lidt om denne Gabriella, men for Guds skyld ikke alt.
- Tricia møder Gabriella første gang, da hun ser hende i en ung udgave i en drøm. Kort efter dukker Gabriella op i virkeligheden som en kvinde i 40’erne.
- Hun har en sær indsigt i Tricias problemer, og selvom det burde være umuligt, kender Gabriella også til Tricias drømme og de personer, som optræder deri. Og Tricia gør i hvert fald klogt i ikke at stole på Gabriella.
• En anden figur, som er helt central i Tricias liv/drøm er manden Joshua. Hvad er han for en fyr? Hvad er det, han vil hende? Og hvad er det, han gør med hende?
- I begyndelsen er Joshua Tricias fantasielsker, men han bliver mere og mere virkelig. Spørgsmålet er, om han er virkelighed eller kun eksisterer i Tricias hoved.
- Joshua fortæller Tricia, at han vil hjælpe hende med at blive stærkere og få det bedre med sig selv. At blive hel. Det gør han blandt andet ved at forsyne hende med nogle små flasker, der indeholder et grønt euforiserende lys. Hun inhalerer flaskernes indhold og bliver mere og mere afhængig af den følelse, det giver hende.
• Vi ved, at Tricia kommer af en familie, som er meget religiøs og kommer meget i den lokale kirke, og en vigtig karakter i den anledning er såvel Maria som præsten Elias. Det synes, som de alle gemmer på en hemmelighed over for Tricia - men vel at mærke en hemmelighed, som angår Tricia.
• Men inden vi taler om den grundlæggende problematik, som kan føres tilbage til den tidlige barndom, så lad os præcisere, hvad der er ærindet for Gabriella og Joshua med hensyn til Tricia.
• Hvem er Gabriella - og hvor kommer hun fra - det synes, som hun kommer out of nowhere?
Det samme kan man sige om Joshua - som er den, der har den nærmeste kontakt med Tricia. Og som giver hende forskellige remedier - og som hele tiden skubber til noget bestemt hos hende (hendes vilje)?
- Det er så igen spørgsmålet: Er Gabriella og Joshua virkelige personer? I Tricias forskruede virkelighedsopfattelse lokker både Gabriella og Joshua hende med udsigten til at blive stærkere og hel, men det viser sig efterhånden, at de har helt andre hensigter.
• I romanen er der en del piger, som dør, idet de angiveligt begår selvmord - men i romanen er der også en politimand, Nick, som opsøger Tricia - både i drømme og (angiveligt) i virkeligheden.
• Han fortæller, at han er på jagt efter Joshua, som han mistænker for - noget? Og hvad er det, Nick beder Tricia om? Hvad er der i det hele taget med denne Nick? Eksisterer han eller hvad?
- Tja… Eksisterer Nick i virkeligheden? Han er meget virkelighedstro i fortællingen, men så igen: Det er Joshua også.
- Nick har rollen som Tricias vogter. Han forsøger at beskytte hende mod Gabriella og Joshua.
- Han fortæller, at Joshua er skyld i, at unge piger forsvinder og begår selvmord, og eftersom Joshua har taget kontakt til Tricia, ønsker Nick, at hun skal hjælpe ham med at opklare de forbrydelser, som han mistænker, at Joshua er skyldig i.
• Der skrives ofte om og besøges et gammelt og forfaldent hus, der ligger uden for byen, hvor op til der befinder sig en majsmark. Hvad er det for et hus. Vil du afsløre det?
- Huset tilhører kirken og har tidligere været brugt i forbindelse med kirkelige begivenheder. Tricia ser huset flere gange i sine drømme uden at vide, hvorfor det er vigtigt. Da hun endelig tager derud, bliver hun rædselsslagen…
• Der tales i romanen både om Skyggesider, om Overgang og om De syv dødssynder (og Dyret optræder også i slutningen, altså Djævelen, 666, som er dyrets tal) - (som hver især er knyttet til hver sin dæmon). Hvilken rolle spiller de hver især - og hvad skal Tricia gøre for at klare overgangen?
- Da jeg planlagde at skrive Skyggesider, var den dæmoniske vinkel temaet fra begyndelsen, men ideen voksede samtidig med den religiøse research.
- De syv dødssynder er hver tilknyttet en fysisk form, en dæmon, der forstærker effekten af selve synden, og da det var min hensigt at en dæmonisk magt skulle bidrage til suspensen, var de syv dæmoner oplagte valg.
- Hvor dødssyndens dæmon repræsenterer et selvstændigt åndsvæsen, findes det dæmoniske også i mennesket. Sammenholdt med skyggeteorien kunne jeg således arbejde med en dæmonisk dimension i såvel Tricias indre kamp som i de omstændigheder, der skaber historiens plot.
- I løbet af fortællingen oplever Tricia berøring med alle syv dødssynder og påkalder sig i den forbindelse alle syv tilhørende dæmoner… Dødssynderne er vejen til at fuldende Overgangen.
• Det vil være synd at afsløre alt for meget af din blændende roman. Men vi bør tale om dit valg af navne: Dine personer hedder fx Tricia, Steven, Silas, Maria, Daniel, Emely og Nick på den ene side og fx Joshua, Gabriella, Elias osv. på den anden side.
• De såkaldt almindelige navne giver en anledning til at tænkte, at fortællingen kunne foregå i England. De øvrige navne er bibelske, hvilket ikke er underligt, eftersom vi befinder os i et miljø, der hele tiden kredser om kirken? Det er mine overvejelser, hvad er dine?
- Faktisk tager jeg aldrig stilling til nøjagtig, hvor i verden mine historier foregår. Men da den katolske tro fylder meget i Skyggesider, kunne England eller Amerika være et godt bud.
- I forhold til mit valg af navne… Det er ingen hemmelighed, at navngivningen af mine karakterer for mig er den mest uinteressante del af et skriveprojekt.
- Ofte er navnene det sidste, jeg arbejder med, når jeg skriver. Men eftersom jeg som udgangspunkt aldrig beskriver det nøjagtige geografiske sted i mine historier, vælger jeg som regel navne med et internationalt islæt.
• På et tidspunkt mod slutningen af romanen befinder Tricia sig i en situation, som minder om den, pigen Mia befinder sig i prologen. Tricia er bare ikke i Mias, men i mandens sted? Hvad er det, hun skal vise/bevise?
- Så er vi tilbage ved De syv dødssynder og dæmonerne, som vi talte om før, og den overgang, du nævnte. Se, Mia døde jo, og da Tricia befinder sig i samme situation, får hun lov at overleve. Fordi hun er stærkere og fuldfører Overgangen. Fordi hun opnår en selverkendelse, der vil få hende til at overleve.
• Du forklarer på et tidspunkt, hvad dybdepsykologen Jung forstår ved begrebet skygge - og det er vel en inspiration fra gode gamle C.G. Jung, som har afstedkommet fortællingen. Fortæl os, hvad skyggebegrebet er hos Jung, og hvad du vil med begrebet i din fortælling?
- Drømmetydning beskrives i Sigmund Freuds psykoanalyse, som koncentrerer sig om forståelsen af drømmene i relation til oplevelser i barndommen.
- Carl Gustav Jungs dybdepsykologi koncentrerer sig mere om drømmenes mening for fremtiden, men specielt Jungs skyggeteori gav mig stof til eftertanke og blev omdrejningspunktet for min historie.
- Teorien beskriver ”skyggen”, som kendetegner de sider af personligheden, mennesket ikke vil vedkende sig og manifesterer sig som ubevidste handlinger, følelser og væremåder, der ikke er forenelige med samfundets normer.
- Med udgangspunkt i skyggen som dybdepsykologisk begreb skabte jeg de karaktertræk, som udgør vores hovedperson Tricia.
- Hendes handlinger, følelser og væremåder er resultatet af ganske specielle oplevelser i barndommen, hvorigennem Tricias skygger er blevet født.
• Hvad vil du kalde det forløb, som Tricia gennemlever på dine 279 sider? Et hun skør? Er hun ved at blive det? Er hun i virkeligheden et offer for religiøst, fundamentalistisk vanvid - eller for en simpel forbrydelse?
- Tricia er et offer. Hun er offer for en forbrydelse. Men mest af alt er hun et resultat af grov omsorgssvigt. Det ville være unaturligt, hvis hun ikke er blevet skør. Og måske lidt besat…
• Det uartige spørgsmål, som jeg nok skal lade være med at stille, er selvfølgelig dette: Bliver hun kureret for sine traumer og kommer til at leve et ganske normalt liv sammen med sin mand og Silas, og det ufødte barn, hun venter sig?
- Det ville jeg ønske for hende, men jeg tvivler…
• Du arbejder på en ny bog, ved jeg. Sjælevært, kommer den til at hedde - fortæl os lidt om den her til slut?
- Ja, jeg har netop afsluttet arbejdet med endnu en ungdomsroman, en spøgelseshistorie. En blanding af dark fantasy, paranormal romance, gys og spænding, der berører temaer som ensomhed, kriminalitet, reinkarnation, døden, sjælen og kærlighed.
- Historien bygger på fænomenet night terror, der er en søvnforstyrrelse, som rammer mindst 10 % af alle børn i alderen 1-12 år, og som forårsager søvngængeri og følelser af rædsel og skræk. Årsagen til night terror er ukendt.
- Teorier peger på en umodenhed i barnets centralnervesystem eller en sarthed i hjernen, der komplicerer skiftet mellem søvnens faser. Andre teorier peger på følelsesmæssig stress. Min teori er SPØGELSER!
- Sjælevært handler om den 16-årige pige Celina, som er træt af skolen. Da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrlægefamilie. Her bliver hun barnepige for den 5-årige Sally, som plages af night terror.
- Men fortiden flytter med. En fortid, der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Celina bliver kæreste med et spøgelse, og inden længe må hun indse, at hun har en særlig evne, som kommer til at præge hendes liv for altid.
