Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2005 ved Edvard Pedersens Biblioteksfond

Overrækkelse ved Dorte Schori.

Prisoverrækkelsestale

Prisoverrækkelsestale

Når jeg nu står her, ved I godt, hvad der skal til at ske! Det er nemlig ikke første gang, jeg har været heldig, og det er blevet mig, der har fået den ære at skulle uddele Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris - så den tradition kender I.
 
Det er også en traditionsrig pris, der skal uddeles. Faktisk er det i år 25. gang prisen skal overrækkes til en af landets meget talentfulde forfattere. Man kan sige, at det sådan set er en slags jubilæums-pris i år.
 
De første to år bestod prisen blot af æren, men i forbindelse med foreningens 50-års jubilæum i 1983, fulgte der for første gang penge med. Det år doneret af Sparekasseforeningen. Og det år uddelt til to forfattere, som var blevet valgt af alle Danmarks børn i forbindelse med en læsekampagne i anledning af jubilæet. En for en børnebog og en for en ungdomsbog.
 
Siden da er årets forfatter blevet valgt af foreningens hovedbestyrelse. Og siden da har prisen, der nu er på 20.000 kr., generøst været sponsoreret af Edvard Pedersens Biblioteksfond, som jeg gerne her vil benytte lejligheden til at takke varmt for, at det hvert år er muligt at uddele denne fornemme pris.
 
Måske kan I huske, at jeg også hvert år siger, at hovedbestyrelsen har valgt den rette, og at vi ikke har været i tvivl? I år har vi igen valgt rigtigt, men et kort øjeblik var vi i tvivl.
 
Hvad er nu det for noget? Hvorfor var de i tvivl? Og hvor vil hun dog hen med alt det? tænker I sikkert. Lad mig gøre det endnu mere mystisk. Sådan set var vi slet ikke i tvivl - i hvert fald kun halvt.
 
Og jeg vil i første omgang derhen, at denne jubilæumspris, ligesom prisen ved foreningens jubilæum skal deles mellem to forfattere. Men ikke på samme måde som sidst.
 
Vi var fra starten klar over, at specielt én forfatter havde gjort sig bemærket i årets løb. Det havde Kulturministeriet åbenbart også lagt mærke til, for umiddelbart efter, at vi havde truffet vores valg, valgte ministeriets prisudvalg i hvert fald præcis denne forfatter som prismodtager.
 
Nu ved I så, at den ene af årets forfattere er Daniel Zimakoff. Men Daniel: du får ikke lov at gøre rent bord - denne pris får du ikke alene - den skal deles med en, der har et talent lige så stort som dit eget!
 
Og jeg ved, at du deler med glæde - det er nemlig din hustru, Ida-Marie Rendtorff, der får den anden halvdel. Og I får prisen for jeres samarbejde.
 
Den bog, vi faldt for, og som udløser prisen, er Strømsvigt. Sofia og Tobias eller Strømsvigt. Tobias og Sofia alt efter hvilken vej, man vælger.
 
Bogen er nemlig helt bogstavelig dobbelt. To forsider, ingen bagside - to historier, én fortælling. Ganske enkelt en genial idé.
 
Bogen er bygget sådan op, at man fra den ene ende kan læse Sofias historie, beskrevet gennem hende af Ida-Marie og fra den anden ende Tobias’ historie beskrevet gennem ham af Daniel. Det er to sider af samme sag. Og mere til.
 
I dobbeltromanen følger man de to unges parallelle historier kronologisk. De har begge mistet en af deres allernærmeste og er fuldstændig opslugt af sorg og indestængte følelser.
 
Den ene bærer rundt på en grusom skyldfølelse, den anden på en voldsom vrede. Ingen af dem er i stand til at komme videre med deres liv. De er handlingslammede - så at sige fuldstændig ramt af ”strømsvigt”!
 
Historien starter lige på og hårdt. Sofia og Tobias står ansigt til ansigt. Dramatik. Spænding fra starten. Den unge læser er fanget. Er nødt til at fortsætte. Så vender man tilbage til begyndelsen.
I skolen bliver de sat til at e-maile med hinanden som led i en danskopgave. Københavnere skal lære om jyder - jyder om Københavnere. Modsætninger mødes. Begge hader opgaven, men langsomt, ganske langsomt, får de blødt lidt op for deres knuder.
 
Det kulminerer. De mødes i København. Herfra fortsætter historien, hvor den oprindeligt begyndte. I et kolonihavehus. I tordenvejr. Som selvfølgelig medfører et strømsvigt. De er modvilligt nødt til at tilbringe natten sammen i det mørke, kolde kolonihavehus.
 
Da går der hul på bylden. De får fortalt deres historier, får sat ord på deres følelser. De får en mulighed for at kunne komme videre med deres liv.
 
Begge historier kunne fint have stået alene, været en selvstændig roman. Sådan kan de også læses. Hvis man fx er en dreng og kun gider læse Tobias’ historie, så gør man det og behøver ikke den anden. Historien er fortalt og færdig. Det samme gør sig gældende for Sofias historie.
 
Men vælger man at læse den anden ende eller side også, bliver historien tilført et ekstra lag. Sagen bliver set fra modpartens side. Man lærer, hvilke tanker og følelser det modsatte køn har. Man lærer, hvordan de reagerer, og hvorfor.
 
I den ene historie bliver en replik sagt - i den anden bliver den hørt - og tænk - skønt det er nøjagtig den samme replik, fungerer den anderledes. Det er et usædvanligt raffinement, der gør, at romanen når helt ud over kanten.
 
At den er fuldstændig synkron, så den stort set kan læses kapitel for kapitel samtidig, forringer bestemt heller ikke romanens kvalitet.
 
Ved valget lagde vi i hovedbestyrelsen vægt på, at denne ”vende-roman” har et usædvanligt spændende koncept. Vi lagde også vægt på, at den henvender sig til såvel drenge som piger.
 
Der ud over var det væsentligt for os, at den kan give unge, der er ude i et følelsesmæssigt kaos, et håb om at kunne komme videre i livet trods tilsyneladende uoverskuelige problemer. Det gør den særdeles vedkommende, relevant og brugbar.
 
At den spirende kærlighed - igen set fra såvel drengens som pigens side - også berøres på særdeles fin vis og giver et indblik i det modsatte køns tankegang og handlemåde i forskellige situationer, er et yderligere plus.
 
Endelig vægtede vi naturligvis, at begge sider af romanen er usædvanlig velskrevet. Det er ganske enkelt et eminent værk.
 
Sætningen ”..., der har ydet en særlig indsats for børns og unges læseoplevelser” er nogle af ordene i prisens fundats. Det må vi i sandhed sige, er tilfældet her. Dette dobbeltforfatterskab har bestemt bidraget med noget særligt for både børns og unges læsning.
 
Et af formålene med prisen er også at opmuntre og anspore til at fortsætte et lovende forfatterskab, så endnu flere børn og unge kan få endnu flere gode læseoplevelser.
 
Daniel har skrevet mange bøger - både for børn og for unge, og det er jeg overbevist om, at han - heldigvis - vil blive ved med og slet ikke kan lade være med.
 
Det samme kan man ikke helt sige om Ida-Marie. Det er faktisk hendes debut som børnebogsforfatter. Og sikke en debut! Jeg er overbevist om, at med et så stort og indlysende talent vil hun ganske bestemt komme til at skrive rigtig mange bøger for både børn og unge. Lad dette være startskuddet for endnu en stor-forfatter!
 
Hver for sig er I gode forfattere, men sammen finder I en synergi, som løfter bogen op i et helt andet plan. I må love os, at der kommer mere af den slags!
 
Som altid kan jeg konkludere: Vores forfatterpris falder i år på det helt rette sted. Vores modtagere er bestemt værdige til jubilæumsprisen. Vi er ikke det mindste i tvivl!